Dansk batterifirma skal producere batteriere til ford og andre bilmærker
© Lithium Balance

Dansk firma solgt til amerikansk gigant: Skal producere batteriteknologi til fremtidens elbiler

Amerikanske Sensata Technologies har købt 75 pct. af den danske producent af batteriteknologi, Lithium Balance

18. januar 2021 af Frederik Hauschildt

Solgt til amerikansk gigant

Teknologivirksomheden Lithium Balance er en producent af styringselektronik til litiumbatterier i Smørum nord for København. Virksomheden producerer enheder til styring af batterier. 

Det amerikanske firma Sensata Technologies (NYSE: ST), der specialiserer sig i forskellige typer af sensorer, har tidligere haft en 25 pct. andel i Lithium Balance. Nu opper de så den sats til 75 pct., og bliver ejere af virksomheden.

Virksomheden vil fremover have beliggenhed i Danmark. Handlen giver til gengæld en masse fordele for Lithium Balance, der allerede nu kan begynde at tælle de store kunder: Herunder også et par bilfabrikanter.

Skal levere batterier til Ford

Én af de kunder, som Lithium Balance allerede nu kan tælle med på fingrene, er Ford. Mærket producerer kun én elbil indtil videre, men med flere undervejs, er der et uforløst potentiale.

En anden kontrakt, som Lithium Balance også kan se frem til, sker med den indiske stat: To- og trehjulede køretøjer, der er købt og bruges af staten, skal efter sigende også husere den danske batteriteknologi.

Dansk batterifirma skal producere batteriere til ford og andre bilmærker

Ford Mustang Mach-e er én af de elbiler, den danske fabrikant kan levere komponenter til.

© Ford

Kan have effekt på dansk teknologimiljø

Lithium Balance har allerede nu været involveret med diverse uddannelsesinstitutioner, herunder DTU, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut. Med tilføjelsen af så store, internationale spillere, kan der også falde værdifuld erfaring af til fremtidig udvikling. Udviklingen står altså til at styrke et allerede stærkt dansk teknologimiljø.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...