Dacia Spring elbil test pris

Dacia Spring er den mest ærlige elbil

Autobest har testet 15 elbiler samtidig og under helt identiske forhold, Dacia Spring udmærker sig. Citroën E-C4 var længst fra målet

3. juli 2022 af Mikkel Thomsager

Dacia Spring har fået hårde ord med på vejen. Selv om Autobest kårede den til årets bedste køb 2022, blev den vippet af pinden af VW Up i Bil Magasinets duel mellem de to i Bil Magasinets april-nummer (BM2204). 

Men når det gælder op at leve op til, hvad den lover, er den nr. 1.

Det såkaldte WLTP-tal beskriver bilers officielle forbrug og rækkevidden både i fossil- og elbiler. I begge typer er det næsten altid vanskeligt for almindelige bilister at opnå det teoretiske tal, men netop på det område er Dacia Spring god. 

Det viser en test lavet af folkene bag den europæiske Autobest jury, der hvert år kårer årets bedste hverdagsbil i Europa. 15 gængse elbiler blev kørt under identiske forhold på almindelig, offentlig vej i Nordspanien med temperaturer omkring 20 grader.

Læs også: Stortest af fem familievenlige elbiler.

Dacia Spring elbil test pris

Overvejer du en elbil? Læs denne guide og find ud af, om du er klar.

© Patrick Boje Jensen

98,7 pct. af den lovede rækkevidde

Dacia Spring er den, der kommer nærmest det officielle WLTP-tal med 211 km i forhold til de opgivne 224 km ifølge WLTP-normen. Det svarer til 98,7 pct. af det lovede.

Dårligst er Citroën ë-C4, der kun når 74,6 pct. af WLTP-opgivelsen på rækkevidde.

Citroën E-C4 benytter grundlæggende samme batteri og teknik som Peugeot e-208, e-2008 og Opel Mokka-e. De ligger alle i bunden af opgørelsen.

En del af forklaringen på Dacia's ærlighed skyldes givet vis, at det er en simpel elbil, med et lille batteri og en kort rækkevidde, hvor der er få elementer, som påvirker forbruget.

I den henseende er det nok så interessant at se på nr. to i testen, Kia E-Niro, som er en avanceret elbil med stort batteri, der opnår 95,2 pct af den lovede rækkevidde.

Læs også: De mest interessante elbiler på markedet.

Så langt kørte elbilerne:

Dacia Spring elbil test pris

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...