Czinger 21C

Czinger hedder hybridmonsteret med 1.250 hk, der når 100 km/t på under 2 sekunder

Nu kommer en ny amerikansk bilfabrikant kaldet Czinger med deres bud på en hyperbil kaldet 21C. Og den skal vises frem på den årlige biludstilling i Genève.

22. februar 2020 af Christian Birkekvist

1.250 hk og 0-100 km/t på 1,9 sekunder

Der er ny spiller på hyperbilsbanen. Hans navn er Kevin Czinger, og han er hjernen bag virksomheden Czinger Vehicles Inc. Czinger er for nyligt kommet med en udmelding, der i dén grad har fanget vores opmærksomhed. Nu kommer de med deres bud på en hyperbil - den brutale Czinger 21C.

Czinger, der udtaltes “zinger” med stumt c, har givet os nogle saftige detaljer om hybridmonsteret. Bilen bliver udviklet og produceret i Los Angeles, og den bruger en hybridmotor, der giver den 1.250 hk. De massive overarme får bæstet til at flytte røven med en acceleration fra 0-100 km/t på kun 1,9 sekunder.

Czinger 21C

Czinger 21C debuterer til marts

Kun få spillere har vovet at give den slags løfter til offentligheden. Tesla Roadster, Rimac C-Two, Aspark Owl og Pininfarina Battista er nogle af de få, der ligeledes rammer det magiske, trecifrede tal på under 2 sekunder.

Til forskel fra de andre, har Czinger 21C stadig en forbrændingsmotor, da det er en hybridbil. De andre er alle sammen udelukkende eldrevet. Czinger introducerer 21C for verden til Geneva Motor Show d. 3. marts. Her vil vi endelig få alt at vide om den brutale debutant.

Er du interesseret i flere vilde bilhistorier, så husk at bestille et abonnement på Bil Magasinet. På den måde får du de fedeste bilartikler direkte hjem i postkassen hver måned!

Sidder du allerede med savl om munden, og kan du ikke vente med at se mere til Czinger 21C? Så kan du få en lille forsmag på bæstet i videoen nedenunder.

Czinger 21C
Czinger 21C
Czinger 21C
Czinger 21C

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...