Cupra Formentor

Mød Formentor som er den første selvstændige model fra Cupra

310 hk og 400 Nm i en SUV, som har smukkere linjer end en supermodel. Det er svært ikke at drømme om den seneste model fra spanske Seat. Øhhhmmm, vi mener selvfølgelig Cupra!

4. marts 2020 af Christian Birkekvist
Cupra Formentor

Første selvstændige kreation

For to år siden brød Cupra ud af Seat-folden og blev et selvstændigt mærke. Siden da har de produceret performance-biler, der bygger på de i forvejen eksisterende modeller hos Seat. 

Vi har allerede set Cupra’s Ateca og Leon, som egentlig er varianter af Seat’s modeller. Men nu kommer der noget nyt. Helt nyt. Cupra præsenterer Formentor, som er deres første selvstændige kreation, og dermed den første model, man kun finder hos Cupra.

Cupra Formentor

Formentor kommer som Benzin- og hybridbil

Cupra’s SUV Ateca har længe været en populær sag, som virkelig har boostet deres salg. Nu får den sig en hidtil uset lillebror, Cupra Formentor. Spanieren er en CUV, som er blevet udviklet specifikt til mærket. 

Formentor kan både glæde benzin-folket og hybrid-fansene, da den kommer i to forskellige drivlinjer. Dem med benzin i blodet kan glæde sig over, at Formentor kommer med en 2.0 TSI-benzinmotor, der har 310 hk og 400 Nm. Asfalten skriger, når Formentors firehjulstræk tager fat. Bilen fordeler trækkraften til de eller det hjul, der griber bedst fat. 

Foretrækker du noget med lidt mere strøm i, er hybrid-varianten en lige så glædelig nyhed som vand i Sahara. Den kommer med en 1.4 TSI-benzinmotor, der yder 150 hk, kombineret med en elmotor, som har 115 hk og et lithium-ion-batteri på 13 kWh. Effekten for de to motorer er samlet set 245 hk og 400 Nm. Rækkevidden på el alene er cirka 50 km. 

Begge drivlinjer har DSG-automatgearkasse med shift-by-wire-teknologi. Formentor kan præstere bedre, når man bruger den avancerede dynamiske chassiskontrol, som føreren kan tilpasse efter behov.

Cupra Formentor

Opkaldt efter spidsen af en halvø

Cupra har opkaldt Formentor efter Cap de Formentor, der er spidsen af halvøen af samme navn på Mallorca. Spidsen er kendt for sine klipper, der er formet af vinden, og de har været inspiration til Formentors design. 

Trods det tofarvede karrosseri, sigter Cupra ikke efter offroad-stil, men et mere æstetisk design med en lettere profil, hvor offroad-elementerne smelter sammen med det sportslige udtryk fra en hatchback og coupé. 

Spanieren har LED-lys og kommer med 19” alufælge. Cupra’en er 445 cm i længden, 183,9 cm i bredden og 151,1 cm i højden. Akselafstanden er 268 cm. Til sammen skulle det give god plads i kabinen og bagagerummet, som kan indeholde 450 liter.

Har du lyst til at få flere fede bilnyheder? Så tilmeld dig vores abonnement. Lige nu får du 3 blade for kun 99 kr. Så hvad venter du på?

Cupra Formentor

Start-vælg-kør!

Kabinen byder på diverse high end-materialer og detaljer i kobber og børstet aluminium. Sportssæderne er placeret lavt og bidrager til den sportslige køreindstilling. 

I instrumentbrættet finder man en 12” touchskærm med online-navigation, der samarbejder med det digitale cockpit foran føreren. Man kan vælge køreindstilling på en knap, der er placeret i rattet ved siden af start-stop-knappen. Cupra siger selv, at det bare er start-vælg-kør!

Cupra Formentor

Betjen Formentor med din smartphone

I Formentor får man masser af teknologi, som for eksempel eSIM, der sørger for at bilen altid er online, så man kan betjene den med sin smartphone. Man kan eksempelvis låse bilen op med sin telefon eller få advarsler, når bilen overskrider en fastsat hastighedsgrænse eller kører uden for et afgrænset område. 

I plug-in hybridbilen kan man også fjernbetjene klimaanlægget. Derudover kommer spanieren med assistentsystemer som adaptiv fartpilot og Emergency Assist.

Vil du gerne være sikker på at få en skarp anmeldelse af Cupra Formentor og andre fede biler, så snart vi har testet dem? Så køb et abonnement hos os allerede i dag!

Cupra Formentor

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...