CHOK! Folk shoppede ikke bil i påsken, så salget faldt med op til 30 pct.

Selv om salget af nye biler faldt med 30 pct., og brugtmarkedet blev næsten ligeså hårdt ramt, så mener direktøren for Biltorvet.dk, stadig at det ikke står så galt til.

17. april 2020 af Mikkel Thomsager

Corona-krisen har selvsagt haft kæmpe betydning for salget af nye biler, men det kunne have været værre, siger Biltorvet. 

"Vores generelle indtryk er, at der bliver stadigvæk lavet prøvekørsler og tilbud, og salget er ikke gået fuldstændigt i stå. Under normale omstændigheder vil det være en katastrofe med et salg, der falder med 20-30 procent, men set i lyset af, at hele verden er gået i stå, må man sige at forhandlerne har klaret sig igennem påsken med noget der ligner, at man har beholdt skindet på næsen", siger Claus Nyboe til autobranchens fagblad Motor-Magasinet (artikel ligger bag betalingsvæg). 

Ifølge branche-mediet faldet salget af nye biler med 30 procent men salget af brugte biler faldt med 20 procent i forhold til påsken 2019.

Store forskelle og mange kigger

"Vi ser ret store forskelle fra forhandler til forhandler, og man skal også huske, at med til at præge billedet i negativ retning er, at nogle forhandlere har valgt at holde mere lukket end sidste år, andre har sendt sælgere hjem, og når der er mindre åbent og færre sælgere, vil der nok også blive solgt færre biler.

Men den overordnede interessen for biler er stadig stærk" siger Claus Nyboe, som til gengæld kan glæde sig over, at trafikken på hans site, biltorvet.dk, har været 20 procent højere i forhold til påsken sidste år.

50.000 færre solgte nye biler i 2020

Direktøren for de danske bilimportører, Gunni Mikkelsen, mener, at salget af nye biler i Danmark vil falde med op imod 50.000 i forhold til rekordslaget i 2019 på 225.000 nye biler.

"Vi havde oprindelig en forventning om at salget i år ville ende på 210-215.000, altså på niveau med gennemsnittet for de seneste år. Men Covid-19 har naturligvis påvirket efterspørgslen. I marts 2020 så vi et fald i tallet for de faktiske leveringer til kunderne, men samtidig var der også en betydelig nedgang i nye kontrakter i anden halvdel af marts måned", udtaler Gunni Mikkelsen til Motor-Magasinet.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...