CHGP 2018 plakat Ferrari 156 sharknose
© CHGP

CHGP afslører årets plakat-model

CHGP-plakaten illustrerer kongeklassen i 2018-racet, der finder sted 4. – 5. august

17. april 2018 af Mikkel Thomsager

Hvilken model er på plakaten til årets Copenhagen Historic Grand Prix? 

Motivet på plakaten refererer sædvanen tro til en hovedbegivenhed i årets CHGP-race, som igen i år huserer på en rundbane omkring Bellahøj i København.

Dette års Copenhagen Historic Grand Prix er en hyldest til den historiske Formel 1-klasse, der for første gang gæster Bellahøj Park og CHGP.

Siden det første CHGP i 1996, har den temafyldte CHGP-plakat båret illustrationer af mange forskellige motiver.

De historiske racerbiler er et gennemgående tema, og mens enkelte plakater blot har haft en enlig racerbil som bærende motiv, er de fleste plakater konstrueret med et hovedmotiv suppleret af andre tillægsmotiver i baggrunden.

F1 fra 1961

I år er illustrationen igen udført med en enlig racerbil for at markere, at CHGP i sommeren 2018 får besøg af den historiske racerklasse HGPCA, en forkortelse for ”Historic Grand Prix Cars Association”, for kørere og ejere af historiske Grand Prix racerbiler.

En klasse, som hylder de vidunderlige racerbiler helt tilbage fra 1920’ernes to-sædes racervogne, og frem til 1960’ernes cigar-formede single-sæde Grand Prix-biler.

Den eventyrlige gule racer på årets CHGP plakat, er en Ferrari 156 fra 1961, hvis historie er en fascinerende fortælling. Den smukke Ferrari-racer blev konstrueret til det ændrede F1-reglement i 1961, hvor motorstørrelsen blev reduceret fra 2,5 til 1,5 liter.

CHGP 2018 plakat Ferrari 156 sharknose
© CHGP

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.