bugatti chiron 417 kmt autobahn
© Bugatti

Bugatti-ejer kørte 417 km/t på autobahn - slipper for fængsel

Den tyske anklagemyndighed har droppet sagen mod den tjekkiske rigmand Radim Passer, som sidste år kørte 417 km/t på autobahn. Man kan ikke løfte bevisbyrden.

26. april 2022 af Bjørn S. Nielsen

Bliver ikke sigtet

Den tyske anklagemyndighed har lagt en sag om sidste års måske mest omtalte video fra autobahn ned. Man kan ganske enkelte ikke bevise, at den tjekkiske rigmand Radim Passe gjorde noget forkert, da han sidste år kørte 417 km/t på det tyske motorvejsnet - altså en strækning med fri hastighed.

Anklagemyndigheden bemærker, at den konkrete motorvejsstrækning næsten var tom, ligesom vind- og vejrforhold var gode. Desuden pointere tyskerne, at Bugattien er bygget til netop at køre så stærkt, som Passer gjorde den meget tidlige sommermorgen sidste år. Derfor har de afgjort, at han ikke bliver sigtet for at køre uansvarligt. Det skriver Boosted.

417 km/t var ikke uansvarligt

Efterforskningen af Radim Passers kørsel, som altså nu er lagt ned, kom efter næsten 10 millioner afspilninger af den Youtube-video, som Passer selv dokumenterede kørslen med.

Den tyske transportminister tog direkte afstand fra kørslen. Så langt ville Bugatti ikke gå, selvom mærket faktisk også blandede sig i debatten. Men der er altså ikke noget at komme efter i sagen.

Mange mente ellers, at Radim Passer riskerede både en heftig bøde og fængselsstraf, hvis tyskerne kom frem til, at han havde brudt færdselsloven. Og selvom Radim Passer kørte stærkt, slog han ingen rekorder. I hvert fald ikke når det kommer til hastighed. Det hurtigste, der nogensinde er kørt på Autobahn, er 432,7 km/t. Altså sådan helt officielt. Det var i 1938 i en Mercedes-Benz W125 Rekordwagen med den berømte tyske racerkører Rudolf Caracciola bag rattet.

Læs også: Her er verdens hurtigste biler!

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...