Elbiler kommer på brugtmarkedet
Blandt de interessante tendenser for 2021 er, at elbiler solgte over tre gange så godt som året foriden. 241 pct. er omsætningen steget med, og det er på nærmest direkte bekostning af fossil- og hybridbiler, der begge er faldet med ca. 7-8 pct. Den overordnede omsætning er steget marginalt.
Udbuddet på brugtbilmarkedet har fulgt med, og mængden af elbiler er steget med 700%, dog som en del af et generelt dalende udbud - mere om det senere.
Blandt de hurtigst omsatte biler i december var VW ID.4, Tesla Model 3 og Skoda Enyaq, der alle blev solgt på under 20 døgn i gennemsnit.
Der manglede biler i 2021
Statistikken, som Bilbasen udgav den 11. januar, bærer også præg af, at der manglede biler i 2021. Leveringsproblemer som opstået fra chipkrise eller diverse er skyld i lange leveringstider på visse modeller. Nogle mærker, såsom Tesla, har trodset dette, men generelt set ser Bilbasen et fald i udbud af nye biler.
Det skaber akavede situationer, hvor brugtprisen på blandt andet el- og hybridbiler overstiger nyprisen, bare fordi bilen kan leveres hér og nu - og ikke engang i 2023.
Prisstigningen gælder ikke kun disse drivliner, og en generel prisstigning ligger på cirka 10 pct. for 2021. Her er nyere SUV'er og MPV'er højest på listen, og sidstnævnte stiger med cirka 30 pct. i 2021.
Du kan sagtens købe en brugt elbil i 2022 alligevel - se bare de tre her!

Stigning sidst på året
Bilbasen har også fremstillet en graf, der forklarer om det løbende brugtbilprisindeks. Det er altså et tal, der fungerer som indikator for den generelle pris på biler - det er nemt at visualisere, og giver et godt billede af den periodiske udvikling.
På grafen ses det, at bilerne i begyndelsen af året faktisk så et generelt fald i pris - der så blev afløst af en grum stigning mod nytår.