Brabus 125R centerudstødning
© Brabus

Brabus har taget sig kærligt af en Smart ForTwo

Brabus 125R er en ForTwo-model, som Brabus har tunet og finjusteret, så den kan bruges til trackdays - siger de...

9. august 2018 af Mikkel Thomsager
Brabus 125R bagfra
© Brabus

Brabus, som er officiel tuner af Smart-programmet, har kastet sig over en Smart ForTwo. "125R" er navnet på en nye special-version, som er optimeret til banesjov, siger Brabus.

Donorbilen er den kendte Smart Fortwo Cabriolet, hvis trecylindrede turbomotor er prikket til 125 hk (heraf navnet 125R) og 200 Nm. Resultat er en accelerationstid fra 0-100 km/t på 9,2 sekunder. Og en topfart på 175 km/t.

Med motortuningen følger dog en opfattende optimering af både mekanik, kabine og ydre fremtoning. 

Motoren er ikke bare programmeret til kraftigere ladetryk. Indsugningen er revideret, ladeluftkøleren gjort større og udstødningen er ændret, også for at skabe et mere aggressivt lydbillede.

Brabus 125R forfra
© Brabus

Kun 125 styk

Standard er Yokohama-dæk på 16” hjul for og 17” bag monteret på Brabus specialdesignede fælge. Karrosseriet er også sænket.

Indvendig er udgangspunktet en luksusversion af Smart ForTwo, med blandt andet klimaanlæg. Kabinen er derudover pakket ind i "Brabus"-sort læder med indsyede ”125R” logoer og stort infotainmentsystem.

Udvendig er 125R monteret med visuel aerodynamiske optimering. 125R fås kun i to farver: Blank sort eller mat titanium, og produktionen er begrænset til 125 styk.

Prisen er 39.900 euro svarende til 300.000 kr. plus registreringsafgift.

Brabus 125R Kabine
© Brabus

Måske er du interesseret i...