BMW i8 forfra
© Bil Magasinet

BMW i3 og i8 kan være på vej ud

BMW i3 og i8 kan meget vel snart være fortid, men de har spillet en meget vigtig rolle for BMW.

18. januar 2018

Da vi første gang så BMW’s i3 og i8, var folk hurtige til at tro, at dette var måden BMW havde tænkt sig at revolutionere bilindustrien. Det futuristiske design kombineret med en smart hybrid-drivline var løsningen på fremtiden. Men nu viser det sig, at disse to modeller i højere grad har fungeret som en bil, der skulle forberede forbrugeren og give den en smag på fremtiden uden, at i3 og i8 nødvendigvis er fremtiden. 

Disse to biler er i højere grad blevet brugt til at manifestere BMW’s image, som værende en bilproducent der tør tænke nyt og vise, at el- og hybridbiler langt fra behøver at være en kedelig omgang. 

bmw i8
© Bil Magasinet

Bare fordi de to modeller ikke får en efterfølger, er det ikke ensbetydende med, at BMW vil stoppe hybrid- og elbiludviklingen i fremtiden – tvært i mod. Teknologien, som i3 og i8 bygger på, ser vi i stigende i BMW’s almindelige modeller – og det bliver helt sikkert ikke mindre i fremtiden. 

BMW har allerede lanceret planerne for en ny gren af sportsvogne, som bliver et samarbejde mellem BMW’s M-afdeling og deres i-afdeling. Men BMW har selvfølgelig ikke kun tænkt sig at fokusere på sportsvogne. Allerede nu ved vi, at BMW er i gang med udviklingen af BMW iX3, som er en elektrisk X3’er, der er planlagt til 2020. Den kommer til at indgå i BMW’s samlede plan om at lancere 11 elektriske BMW’er inden 2025.

Britiske Autocar har bragt et interview med BMW’s designchef, Domagoj Dukec, som sammenligner BMW i8 med den legendariske BMW M1.

”Det fungerede på det tidspunkt, men hvorfor gøre det mere end én gang? BMW i8 kan være M1 - det behøver ikke altid at være et navn på en BMW.” udtaler Domagoj Dukec. 

Måske er du interesseret i...