© LBI Limited

Bliv Gymkhana-stjerne: Ken Block sælger ud af samlingen!

Drømmer du også om at kaste din voldtunede Ford Fiesta ST RX43 rundt om diverse forhindringer i ægte Ken Block-stil? Så er det godt nyt, for nu er noget af Blocks samling til salg!

7. april 2021 af Emma Steensen

Den hårdeste Fiesta på banen

Racerkører og internet-stuntman Ken Block har efter mange års samarbejde med Ford valgt at gå i en ny retning, og i den forbindelse har han sat nogle af sine vildeste Ford-baserede kreationer til salg (ikke Hoonicorn og Hoonitruck, desværre)

Den letgenkendelige Ford Fiesta, som du ser herover. blev oprindeligt født som en helt almindelig Fiesta ST fra 2011. Det svenske racerteam Olsberg MSE forvandlende siden de originale 180 HK fra 1,6 liters EcoBoost-motoren til imponerende 600 HK, som de hev ud af en 2,0 liters Duratec. I kombination med Duratec-motoren og de 600 vilde heste, lagde Olsberg også en sekstrins sekventiel gearkasse med paddle shift i bæstet. 

Udover at have kræfterne i orden, har Fiestaen fået en total rally-makeover som tæller både bur, en opgraderet affjedring og et fuldstændig skrællet interiør. 

Nedenfor kan I se Fiestaen i aktion i Gymkhana Three, der i øvrigt er set over 66 millioner gange på YouTube.

Fiesta i lange baner

Den anden Gymkhana-bil, som er sat til salg, er endnu en Fiesta, men denne gang drejer det sig om en Ford Fiesta ST RX43 fra 2013. 

Det er et monster i stil med den foregående Fiesta, der figurerede i Gymkhana Three. Denne Fiesta har dog gjort sig bemærket i ikke bare én Gymkhanavideo, men i hele tre. Både Gymkhana Six, Gymkhana Eight og Terrakhana. 

Den er blevet beundret på YouTube over 100 millioner gange, hvilket er forståeligt nok, når man tænker på, at den er blevet bygget af M-Sport med det formål at gå fra 0-100 km/t på mindre end 2 sekunder. En præstation der i sig selv er værd at skrive hjem om. 

Herunder kan den sindssyge Fiesta ses i Terrakhana. 

LBI Limited

Resten af samlingen

Den imponerende samling tæller desuden en Ford RS200 fra 1986, som ifølge Ken Block er en af hans egne yndlingsbiler. Den er som taget direkte ud af de vanvittige Gruppe B rally-tider i 80'erne. Bilen her er bygget af Ford i 200 eksemplarer baseret på deres RS200 rallybil og den kan blive din for den nette sum af 550.000 dollars. 

Hvad prisen på de to Gymkhanabiler er, vides ikke, men der skal nok lidt mere end et greb i lommen for de fleste af os, før vi kan sætte os i én af dem og køre mod solnedgangen.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...