© A. Hansen

Bilsalget i april: Elbilerne fylder ingenting i statistikken

Ud af de 16.183 solgte nye personbiler i april var kun 458 elbiler. Markedsandelen for el- og hybridbiler er dog stigende


På grund af den danske politiske tradition med uforudsigelige og skiftende bilafgifter skulle der have været afgiftsstigninger på en lang række bilmodeller 1. april 2019. 

Det fik forbrugerne til at købe masser af nye biler i februar og marts, før afgiftsstigningerne blev udsat. 

Det har haft den konsekvens, at aprilsalget af nye bilerer noget lavere end i forhold til året før. Personbilsalget for april nåede op på 16.183 nye personbiler. Sidste år i april blev der solgt 18.713 nye personbiler, så specifikt for april er der tale om et fald på 13,5 procent. 

”Samlet set på årets første fire måneder, kan vi konkludere, at salget fortsat er på et ganske højt og på et meget tilfredsstillende niveau. April måneds personbilsalg har givetvis været præget af påsken samt det forhold at måneden før var rekordagtig høj. Men igen, hvis vi blot sammenligner de seneste fire måneder med samme periode sidste år, er vi fuldstændig på højde med 2018 og endda en knap 9 procent over,” siger direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen.

Elbiler, plug-in og hybridbiler

I april er der solgt 458 elbiler, hvilket er en stigning på 239 procent sammenlignet med sidste års salgstal, som lå på 135 elbiler i samme periode. 

Det er dog gået et mindre skridt tilbage for plug-in hybridbilerne. Der er i april 2019 kommet 170 plug-in på de danske veje, sammenlignet med sidste år er det et fald på cirka 45 procent. Trods det mindre salg i plug-in hybriderne, er det samlet salg for både elbiler og plug-in hybrider i årets første fire måneder meget højere end i samme periode 2018.

Salget for elbiler og plug-in hybrider i årets første fire måneder ligger samlet på 2.855, hvilket er en stigning på 92 procent sammenlignet med de 1.490 elbiler og plug-in hybrider der blev solgt i januar – april sidste år.

Top 3 over bedste solgte mærker i perioden 1. januar – 30. april 2019 indenfor drivkraft el og plug-in hybrid.

Indfør tekniske bilafgifter efter valget

"Efter et valg skal det lange lys på: vi bør afskaffe registreringsafgiften på de grønne biler og indføre tekniske parametre som energieffektivitet og vægt, som skal opkræves løbende som vi kender det i dag med de grønne ejerafgifter. Vi kalder det fremtidens afgifter til fremtidens biler" siger Gunni Mikkelsen. 

Salget af almindelige hybridbiler (som ikke kan oplades) klarer sig næsten identisk med sidste års salg. Der blev nemlig solgt 711 hybridbiler i april 2019, hvor der sammenlignet med april sidste år blev solgt 688 hybridbiler. Altså et flot salg igen i år, men med en lille stigning på knap 3 procent i forhold til samme periode sidste år.

Leasing

Der er indregistreret 21 procent flere leasingbiler i 2019 end i 2018 (både privat og erhvervsleasing). Tallet er steget fra 25.515 biler i januar - april 2018 til 30.741 biler i samme periode i år. Den positive udvikling ses blandt andet i lyset af, at forbrugeren har fået mere tillid til leasingmarkedet.

Deles tallene op i hhv. privat- og erhvervsleasing, ses der en procentvis ændring på hele 42 procent for privatleasing, da tallet er steget fra 6.338 biler i 2018 til 8.987 biler i 2019. Erhvervsleasing har ligeledes haft en positiv udvikling siden sidste år, der har været en pæn stigning på 13 procent, da salget er steget fra 19.177 biler sidste år til 21.754 biler i år.

Privatleasede biler er steget med hele 26 procent, fra 1.628 biler i april 2018 til 2.043 biler i år. Erhvervsleasing har haft et mindre fald på 6 procent, da der blev solgt 4.935 i år sammenlignet med 5.264 sidste år. 

Top 3 over de mest solgte bilmodeller for april ligger meget tæt. Ford Focus sniger sig ind på 1. pladsen med et salg på 553 biler. Lige i hælene indtager Citroen C3 og Skoda Octavia en delt 2. plads begge med et salg på 525 biler.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.