© Søren Juul/collage

Tesla-chef får flere bilmærker til at flygte fra Twitter

Efter Elon Musks overtagelse af Twitter gider hans Tesla konkurrenter ikke at reklamere på platformen og i nogle tilfælde ikke have aktivitet overhovedet.

10. januar 2023 af Gustav Reeh Persson

Twitter Boykot

Den 27. oktober 2022 blev Tesla-grundlæggeren Elon Musks overtagelse af Twitter officiel på baggrund af en aftale på 44 mia. dollar. Siden da har nogle af Tesla's største konkurrenter boykottet Twitter. De fleste bilmærker er stoppet med at reklamere på platformen, mens nogle er gået skridtet videre og har boykottet Twitter helt.

General Motors, der ejer mærker som Chevrolet, GMC, Cadillac og Corvette er helt stoppet med at poste. Så udover, at de ikke betaler for at reklamere på medieplatformen, er de også stoppet med at lægge nye opslag op på alle deres profiler.

Nedenunder ses det sidste Twitter opslag fra Chevrolets officielle profil - fra den 27. oktober.

Hele verden boykotter Twitter

VAG-koncernen, der ejer Volkswagen og en lang række andre mærker, er mere delt. Alle mærkerne er stoppet med at annoncere på platformen efter ordrer fra Volkswagens ledelse, men der bliver stadig lagt opslag op på deres profiler. Det gælder med to undtagelser, nemlig Audi og Bentley, som helt har boykottet Twitter.

Stellantis, der er en verdens største bilproducenter med mærker som Peugeot og Fiat, er stoppet med at betale for reklamer på Twitter, men lægger fortsat en masse indhold op. Det gælder blandt andet Citroën's profiler, der tweeter løs som set nedenunder. Med tweetet viser de bilmærkernes dilemma meget godt. 

Toyota's mærker har ikke postet siden midten af november, hvor de gav Elon Musk to uger til at få styr på sagerne, hvilket ikke lykkedes. Udover Toyota omhandler det selvfølgelig også Lexus.

BMW og Mercedes fortsætter som før opkøbet.

Svarer stadig på Twitter

Ford har valgt den bløde model, hvor de er stoppet med at reklamere på platformen, men ikke stoppet med at lægge en masse indhold op på Twitter. 

De fleste bilmærker svarer fortsat tweets, hvor de bliver nævnt. Altså en slags kundecenter, hvor folk tweeter om deres problemer. 

Disse bilmærker har helt boykottet Twitter

  • Audi 
  • Bentley
  • Cadillac
  • Chevrolet
  • GMC
  • Lexus
  • Toyota

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...