Bilister skal betale for flere betjente i Danmark

25 ekstra fotobiler skal være med til finansiere politiforlig

17. december 2020 af Mikkel Thomsager

450 ekstra politibetjente, som kommer mere ud i lokalområder, bliver modtaget med begejstring hos alle partier i Folketinget. Men det bliver bilisterne, der skal betale for dem.

Officielt er trafikbøder noget, der er indført for trafiksikkerhedens skyld, men af politiforliget, der blev indgået tirsdag, fremgår det klart, at 25 ekstra fotovogne skal bidrage med deres del.

"De yderligere ATK-enheder vil bidrage til at øge færdselssikkerheden og samtidig tilvejebringe et merprovenu på cirka 34 millioner kroner i 2022 og cirka 134 millioner kroner i 2023, der bidrager til finansieringen af aftalen", står der i forliget.

Hæver bødetakster

Generelt bliver mange bødetakter hævet. Præcis hvilket beskrives ikke, men forhøjelserne skal bidrage med 100 mio kr.

Det bliver også dyrere at tage kørekort. Betaling for teori- og køreprøver forhøjes fra 600 kroner til 1000 kroner, hvilket angiveligt bidrager med otte millioner kroner i 2021, og 30 millioner kroner årligt fra 2022 og frem.

Alle partier i Folketing synes, de ekstra betjente er en god ting, men Venstre stemte imod aftalen under henvisning til, at finansieringen øger skattetrykket for den almindelige dansker.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...