© Motorfestival.dk

Biler for hele familien på Vandel Flyveplads: Det kan du opleve på Motorfestival 2016

"Motorfestival" er navnet på et helt nyt arrangement, der løber af stablen på flyvepladsen i Vandel. Arrangørerne har pakket et program med oplevelser for hele familien

17. august 2016 af Bil Magasinet

Et spændende arrangement ser dagens lys for første gang i den kommende weekend.

Og det ser ud til at blive alt andet end en kedelig premiere. Motorfestival på Vandel Flyveplads har pakket et program fuld af biloplevelser for hele familien. 

Du kan blandt andet komme og se den danske racerbil Aquila CR1, som kommer og kører sammen med Formel BMW-racerene.

Derudover kommer blandt andre Nicolas Kiesa og kører en Formel 1-bil rundt på pladsens highspeed-bane. 

Du kan også selv få lov at komme bag rattet i sportsvogne som Nissan GT-R og Ferrari 360 Spider. Lige nu kan du købe forsalgsbilletter til halv pris. 

For de små størrelser vil der være legeområde med hoppeborge og musik fra blandt andre CityBois.

I bedste Ken Block-stil bliver det bygget en Gymkhana-bane, hvor der bliver afholdt en konkurrence som del af den europæiske Gymkhana Grid-serie.

Du kan læse meget mere om de mange begivenheder på Motorfestival 2016 lige her.

Åbningstider:

Lørdag 20. August 9:00 – 20:00

Søndag 21. August 9:00 – 18:00

Billetpriser:

Dagsbillet: 120 kr. (175 kr. i døren)

Weekendbillet: 200 kr. (250 kr. i døren)

7-15 år: Halv pris

0-6 år: Gratis

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...