© Frederik Steve Kristensen

Ung dansker får job hos HYPERBILSPRODUCENT – nu går hans design VIRALT

Vi interviewer danskeren, der er gået viralt med et design af en amerikanerbil, de færreste kender. Hør om hans nye job, og se designet her.

27. maj 2020 af Redaktionen

Hvem er Frederik Steve Kristensen? 

I disse dage er 24-årige Frederik Steve Kristensen i fuld gang med at færdiggøre sin kandidatuddannelse fra Aalborg Universitet, hvor han studerer industrielt design. Men hvor mange studerende går direkte fra studieliv til arbejdsløshed, så snart de afleverer deres speciale, ser det helt anderledes ud for den unge dansker. 

Han har allerede landet "drømmejobbet", som han siger, og nu går hans design af Dodge Deora viralt på de internationale bilsites.


© Frederik Steve Kristensen

Kender du den originale Dodge Deora?

... det gjorde vi heller ikke, men vi er allerede meget begejstrede - både for originalen og for Frederiks fortolkning af bilen. Dodge Deora er fra 1967, og den er i virkeligheden en Dodge A100 pick up, der er blevet voldsomt modificeret - blandt andet stammer forruden fra et bagparti af en samtidig Ford stationcar, og indstigningen i Deora foregår ved at løfte netop forruden. Det er mærkeligt, og vi kan li' det.

Vi er nogle nørder, og hvis du også er det, skal du naturligvis aktivere dit abonnement på Bil Magasinet lige her.

© Frederik Steve Kristensen

Har beholdt de fede detaljer

Når man spørger Frederik, hvorfor det lige er Dodge Deora, han har valgt at fortolke, henviser han til legetøjsproducenten Hot Wheels, der er specialister i at få vilde biler til at se endnu vildere ud.

- Da jeg var knægt, så jeg Hot Wheels-modellen af Dodge Deora, og jeg synes ligesom alle andre, at der var noget obskurt over den - på den helt rigtige måde. I min designproces startede jeg derfor med at undersøge, hvilke tanker der var gjort i forbindelse med originalen fra 1967. Træelementer og indstigning foran har jeg bibeholdt, og så har jeg tilføjet moderne detaljer som f.eks udvendige højtalere og kameraer i stedet for sidespejle, fortæller den unge designer.  

© Frederik Steve Kristensen

Først praktik, så drømmejob 

I forbindelse med sine studier har Frederik haft et praktikforløb, der er ud over det sædvanlige. For hvor søger man praktikplads, når man godt kan lide at lægge streger til bildesign? Man kontakter naturligvis danske Zenvo Automotive, der producerer biler i hyperklassen - og det gjorde Frederik med en praktikplads til følge.

Vi må konkludere, at praktikken forløb godt, for nu - et par måneder senere - har Frederik sikret sig et job som designer hos netop Zenvo Automotive, der har danske Christian Brandt som chefdesigner. 

-  Det er en drøm, der går i opfyldelse. Jeg har altid gerne vil være bildesigner, man da jeg ikke går på en decideret bildesigner-uddannelse, har det været svært at få den nødvendige feedback fra undervisere og medstuderende. Det kan jeg få nu.

Læs Christian Brandt fortælle om Zenvo's designrejse her

Husk også at du kan følge Frederik Steve Kristensens arbejde på hans Instagram-profil lige hér! Og når du nu er igang, så husk også at følge Bil Magasinet.

Tjek mere bildesign af Frederik Steve Kristensen på Behance

© Frederik Steve Kristensen
© Frederik Steve Kristensen
© Frederik Steve Kristensen
© Frederik Steve Kristensen

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...