Seat eXS

Seat eXS

© A. Hansen

Bil Magasinet tester elløbehjul: "Selv små ujævnheder føles skæbnesvangre"

Seat's nye eldrevne løbehjul er sjovt at lege med, og kan også bruges til nærtransport. Men husk hjelmen, for det er nemt at komme galt afsted

23. april 2019 af Victor David Kraft


Seat har i samarbejde med amerikanske Segway udviklet et eldrevet løbehjul. Siden 17. januar har svenske Voi gjort det muligt at leje elektriske løbehjul i København, men nu kan du købe dit eget mikrotransportmiddel og springe bilen, bussen eller taxaen over.

Løbehjulet Seat eXS kan køre 25 km/t og lover en rækkevidde på 25 km. En forårsdag med strid vestenvind og grov asfalt gav dog ikke meget mere end 15 km, men det er fint nok til både storbyferie og lydløs cruising langs Amager Strandpark. 

Opladeren fylder ikke mere end en oplader til en bærbar pc, og du kan derfor sagtens have den med dig. Opladningstiden er fire timer.

Kan tages med under armen

Løbehjulets fordel består i, at det er sammenklappeligt. Derfor kan du sagtens have det med i bilen, ligesom du også kan tage det gratis med i busser, metro og tog. Vægten er 12,5 kg.

Din kontakt med asfalten er to små punkterfri dæk, og det er køretøjets største svaghed. Selv små ujævnheder føles skæbnesvangre, så brug af cykelhjelm anbefales på det kraftigste.

Med en app kan du fartbegrænse og ændre farver på lys fra løbehjulets underside. Prisen på 5.000 kr. lyder umiddelbart rimelig.

Seat eXS
Seat eXS © A. Hansen

Seat eXS

Opbygning
1-personers løbehjul, elmotor, baghjulstræk

Topfart
25 km/t

Rækkevidde
25 km

Opladningstid
4 timer i 230V-stik

Vægt
12,5 kg

Pris
5.000 kr.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.