Skoda Fabia i finalen årets bedste fornuftskøb i Europa - men den er ikke favorit

AutoBest kårer Europa bedste hverdagsbil. Bil Magasinets redaktør Mikkel Thomsager er med i juryen

23. oktober 2021 af Mikkel Thomsager

Den Europæiske AutoBest-jury, der har Bil Magasinets chefredaktør Mikkel Thomsager som dansk jury-medlem har valgt de seks finalister til kåringen af AutoBest Car 2022 med undertitlen "Best Buy Car of Europe 2022".

Blandt finalisterne er kun én decideret elbil i form af Dacia Spring.

De seks nominerede biler er:

  • Dacia Spring
  • Hyundai Bayon
  • Opel Mokka
  • Renault Arkana
  • Skoda Fabia
  • Toyota Yaris Cross
Den endelige test af de seks biler finder sted i Østrig den 24.-25 november. Afsløringen finder sted først i december.

På forhånd ligner Dacia Spring en favorit, fordi den i mange europæiske lande tilbyder en unik mulighed for at komme bag rattet af en elbil til en lav pris. Det forhold gør sig ikke gældende i samme grad i Danmark, hvor elbiler nyder godt af en afgiftsrabat.

Kåringen af Årets bil i Danmark, hvor der er 27 kandidater, finder sted den 30. november.

Dacia Spring: Danmarks billigste på el

Er Europas billigste elbil, hvilket gør den til en oplagt AutoBest-kandidat, hvor prisen traditionelt spiller en stor rolle. Spring benytter en grundlæggende teknik, som ellers kun bruges i 3. verdens lande, og nøjes med middelmådige el-løsninger, men gør det til en lav pris.

I Danmark, hvor elbiler er begunstiget af en lav afgift, er prisfordelen dog mindre udtalt, i betragtning af bilens begrænsninger i form af rækkevidde og lademuligheder.

Hyundai Bayon: Billig livsstilsbil 

Hyundais nye livsstils-SUV i minibiklassen, bygger på samme teknik som den vellykkede, nye Hyundai i20.

I størrelse placerer den sig under den lidt større Hyundai Kona, men i modstætning til den fås Bayon hverken som hybrid eller el-bil, men kun med benzin-motorer.

Renault Arkana: Brugsbil i elegant design

Renault Arkana er teknisk set identisk med Renault Captur, og Arkana fås med den samme hybrid-motor, som ikke er af typen, der kan lades op med kabel, og som Captur fås Arkana heller ikke med diesel-motor, men dog med en benzin-motor uden hybrid.

Arkana er faktisk større en Captur, med den coupé-agtige profil koster lidt på rummeligheden.

Få 3 numre af Bil Magasinet for bare 99 kr.! Læs mere he

Skoda Fabia: Traditionel mini i ny udgave

Som forgængerne bygger den nye Skoda Fabia på samme teknik som VW Polo, og som VW-sidestykket er Fabia en traditionel minibil, omend en smule mere rummelig end Polo, og med et par ekstra praktiske detaljer, som Skoda har gjort til sit varemærke.

Det gælder isskraber i låget til benzin-dækslet og en skjult paraply i venstre fordør.

Opel Mokka: Skarp design-øvelse

Under de skarpe former bygger Opel Mokka på samme teknik som Peugeot 2008, men Mokka har sit helt eget udtryk, der følger Opel nye design. I Mokka er stregerne trukket ekstra skarpt op, hvilket giver bilen et aggressivt udtryk, som i nogen grad koster på praktikaliteten.

Mokka er således ikke helt så rummelig som Opels anden SUV i mellemklassen, Crossland, men Mokka er dyrere. Mokka fås dog også som elbil, og den fungerer særdeles godt.

Toyota Yaris Cross med mange muligheder.

Er den højbenede udgave af Toyota Yaris, dog med sit eget udtryk. Det er også en mere rummelig bil, og den kan fås med firehjulstræk. Det bliver således også en lidt dyrere bil med prisstart omkring 225.000 kr

Få 3 numre af Bil Magasinet for bare 99 kr.! Læs mere he

Hvad er AutoBest?

AutoBest er oprindeligt et østeuropæisk sidestykke til den mere kendte Car of The Year, men de senere år er juryen udvidet med motorjournalister fra hele Europa, så der er i dag er 32 europæiske nationer repræsenteret.

AutoBest adskiller sig grundlæggende ikke fra Car Of The Year-kåringen bortset fra, at den fokuserer på hverdagsbiler. Prisgrænsen for nominerede biler er således 20.000 Euro (150.000 kr.) for en afgiftsfri basisbil, som skal være tilgængelig til denne pris i minimum fem europæiske lande.

I Danmark er "Årets Bil i Danmark" mere kendt og også mere vedkommende for os.

AutoBest kårer sin "Best Buy Car of Europe" hvert år i december, efter et finale-arrangement med fem til syv udvalgte finalister, der finder sted i november. Derudover fejrer AutoBest branchens landvindinger og personligheder med priserne ManBest, CompanyBest, ECOBest, DesignBest, TechnoBest, SaftyBest, SmartBest og SportBest, der afsløres i flere omgange. 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...