© Airspeeder

What the... En racerserie for flyvende biler?!

En racerserie for flyvende biler ved navn EXA gør sig klar til de første ræs i bemandede, flyvende biler

20. januar 2022 af Frederik Hauschildt

Racerbiler i luften

Du har sikkert læst om, at alle mulige mærker periodisk har gang i flyvende biler. Men hvor bliver de egentligt af? Ét sted, du snart vil kunne komme til at se flyvende biler, er ved racerserien EXA.

Målet er en racerserie, som består af bemandede quadcopters, og som udelukkende foregår i luften - for selv om Airspeeder, der står bag EXA, kalder deres fartøjer for 'biler', så er de ikke udstyret med hjul.

© Airspeeder

Hurtigere end Tesla Model S

Sidste år lettede den såkaldte 'flyvende racerbil', der skal stå som hovedperson i en kommende racerserie, for første gang. Bilen, hvis man ellers kan kalde den det, er udstyret med i alt otte elmotorer, og det giver et samlet kraftoverskud på cirka 540 hk.

De ubemandede testflyveture var det første led i et langt projekt, der skal ende ud i, at 'bilerne' bliver bemandede. Som det foregik under testflyvningen, kunne dronen accelerere til 100 km/t på bare 2,3 sekunder - det er 0,2 sekunder hurtigere end Tesla Model S.

© Airspeeder

F1-lignende pitstop

Enhver, der ser F1 ved, at pitstoppet er en central del af løbet - se bare den seneste sæson af F1 som eksempel. I EXA skal pitstop også spille en central rolle, dels for spændingens skyld, og dels fordi, at de elektriske flyvemaskiner kun kan holde sig i luften 10-20 minutter på én ladning. Skiftene tager ca. 55 sekunder.

Ligesom F1, er der også rigtige sponsorer. Blandt andet er urproducenten IWC med som partner.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...