© bilmagasinet.dk

Advarsel: SKAT kører razzia mod gule plader

Aktion i gang i Nordjylland i disse dage

21. maj 2010 af Autoupdate


De lokale skatteregioner har for alvor fokus på at især gulpladeejere har betalt den korrekte afgift på deres gulpladebil. Nyhedstjenesten AutoUpdate har gennem det seneste kunne dokumentere, SKAT har blandt andet været rundt på markeder, golfbaner og fodboldstævner.

"Ser vi en stor lækker luksusbil på gule plader på en parkeringsplads ved et marked i Nordjylland, så giver det os anledning til at tage kontakt til ejeren for at høre, om denne har et erhvervsmæssigt formål på markedet," forklarer Helle Nødgaard, der er tovholder for gulpladeaktionen.

SKAT i Nordjylland har observeret 342 gulpladebiler, og 169 af disse er udtaget til nærmere kontrol hos aktionsgruppen.

"Vi slår bilerne op i vores registre, og kontakter ejerne, hvis der er mistanke om snyd," forklarer Helle Nødgaard.

Bilejerne, der ikke overholder reglerne, kan se frem til en yderligere opkrævning af skat, moms og privatbenyttelsesafgift, og herudover kan der blive tale om en bøde.

Stadig privat kørsel i erhvervsbiler
På trods af en massiv vejledning fra SKAT i de senere år, ser det desværre ud til, at en del stadig ikke ønsker at følge reglerne for gulpladebilers anvendelse.

"Vi vil gerne gøre det meget klart, hvor voldsomme konsekvenser det har at bryde disse regler. Nogle havner i en ulykkelig situation, fordi de ikke er bevidste om, hvor mange penge det kan koste at misbruge de meget skattebegunstigede gulpladebiler," siger Helle Nødgaard.

SKAT Nordjylland har været på følgende steder for at observere biler på gule plader:

Lystbådehavne/havne

Golfklubber

Sommerhusområde

Loppemarked

Affaldsplads

Kræmmermarked

Motorløb

Fodbold

Kirke

Ridestævner

Blomsterpark

Svømmehal

Idrætsanlæg

Lufthavne

 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...