Audi Le mans vender tilbage Le Mans udskudt til 2021 august
© Audi Sport

Åh nej! Le Mans udskydes IGEN

FIA WEC har udmeldt, at Le Mans udskydes til august 2021, hvor det håbes, at et publikum kan tilskue ræset.

8. marts 2021 af Frederik Hauschildt

Le Mans er udskudt

Ligesom i 2020 er 24 timers-løbet Le Mans i 2021 nu blevet udskudt. Ræset skal nu afholdes den 21-22. august, fremfor den 12-13. juni der hidtil har været på papiret. Men det er ikke kun dårligt nyt: Med rokeringen håber WEC på at kunne invitere gæster til at se Le Mans under strenge forholdsregler.

Udover denne udskydelse ligger alt på dets vante spor: Den 9. marts udgives deltagerlisten, og ræsets specifkke gang kendes i helhed i slutningen af april. 

Le Mans udskudt til 2021 august WEC ræs kalender
© FIA WEC

Resten af kalenderen rykkes

Som resultat af udskydelsen af kalenderes hoved-event, rykkes der også rundt på øvrige events i den niende sæson af WEC: Blandt andet kan det nævnes, at kalenderen starter med et såkaldt 'prologue'-ræs, der foregår på Spa-Francorchamps. Det foregår i slutningen af april, få dage før kalenderens første 'rigtige' ræs på samme bane.

Portimao-ræset, der hidtil har været sæsonens startskud, er rykket til Le Mans' plads i juli, og Le Mans er, som bekendt, udskudt til august. Følgende ligger sekstimersræset i Fuji, der ligger få dage tidligere end sædvanligt. Den samlede kalender kan ses ovenfor.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...