Peugeot 206 CC - 49.999 kr.
Peugeot 206 CC er et billigt bud på en bil, der nemt kan knappe taget af, når vejret bliver til det. De fås helt ned i priser, der ligger tættere på 20.000 kr. end 30.000 kr., og det inkluderer et mekanisk foldetag, der i echt BMW-stil forsvinder helt ned i bilens bagagerum.
Selvom de findes billigere, er denne prissat til 49.999 kr. Den er selvfølgelig også udstyret med et skørtesæt, der kun overgås af Peugeot 406 fra filmen 'Taxi', eller en Hot Wheels-bil. Shrek-grøn er en standardfarve fra Peugeot, og til skørtesættets undskyldning, så er farven nogenlunde ens.
Peugeot 206 CC'eren har kørt lige knap 300.000 km, og lyder det lovende, kan du finde salgsannoncen ved at klikke her. Vi anbefaler, at du blandt andet beskuer rustboblerne i venstre dør, inden du køber.