7 af de mindste minibiler, du kan køre på vejene

Vi giver dig syv af de mindste minibiler, der stadig kan købes og køres på vejene herhjemme. Forbered dig på at sidde tæt med dine medpassagerer!

3. juli 2021 af Emma Steensen

Fiat 500

Fiat 500

Fiats velkendte 500 model er en af de mindste, men samtidig mest charmerende biler de har sat i verden. Den er lille, hyggelig og elsket af folk over hele verden og så er den efterhånden ved at være en eftertragtet vare, der kun stiger i pris. 
Den var i produktion fra 1957 til 1975 og opnåede stor popularitet, både i og udenfor hjemlandet Italien. 

Motoren i den første generation af Fiat 500, var en 500 ccm tocylindret motor med 13 hestekræfter, placeret bagerst i bilen. Den første generation var en af kun tre modeller med såkaldte "selvmordsdøre". Disse særlige døre er hængslet bagtil og åbner derved omvendt af normale døre. 

Fiat 500 er produceret i knapt 3,9 millioner eksemplarer og det er vel at mærke kun fra 1957 til 1975. 

Goggomobil

Goggomobil

I Tyskland mellem 1955 og 1969 producerede Hans Glas GmbH en række microbiler med luftkølet tocylindret, to-takts motor der originalt havde en slagvolumen på kun 250 ccm. Senere blev større motorvarianter introduceret, men den største nåede alligevel kun op på 400 ccm. 
Den mindste variant formåede at producere 13,6 hestekræfter, hvilket jo er 0,6 heste mere end Fiat fik ud af deres 500 med dobbelt så stor slagvolumen. 

Hvis det undrer nogen at de ikke har set en Goggomobil ude på vejene, kan det skyldes, at den lille bil kun blev produceret i i alt omkring 285.000 eksemplarer. Det er altså lige lidt færre end den populære Fiat 500. 

Morris Mascot

Morris Mascot eller Morris Mini, som var navnet den lille charmerende og eftertragtede bil blev solgt under i udlandet, har en stolt historie både på vejene og i motorsporten. Den var også en af de første biler med tværliggende motor kombineret med forhjulstræk og den bærer en stor del af skylden, for hvorfor mange moderne biler benytter netop denne konstruktion. 

Morris Mascot blev produceret fra 1959 og helt frem til 2000 under forskellige navne.
Op gennem 60'erne beviste den lille Morris også sit værd på racerbanerne i hele verden, hvor den vandt titel efter titel både på bane og til rally.

Har du husket at aktivere dit prøveabonnement på Bil Magasinet? Ellers kan du gøre det lige her!

Fiat 126

Denne lille Fiat kom på markedet i 1972 og var ment som en erstatning og efterfølger for Fiat 500. Selvom den oprindeligt var en italiensk bil produceret af Fiat, endte langt størstedelen af alle Fiat 126'ere med at komme til verden i Polen. Her gik den under navnet Polski Fiat 126p eller "Maluch" der på polsk betyder "den lille". 

Selvom den ikke blev lige så stor en succes i Italien som Fiat 500, opnåede den enormt stor popularitet i Polen. I alt blev den lille Fiat produceret i næsten 4,7 millioner eksemplarer. Årsagen til dens store popularitet var de lave produktionsomkostninger og beskedne størrelse. 

Autobianchi Berlina 1962

© Mick from Northamptonshire, England

Autobianchi Bianchina

Denne smukke, lille bil blev skabt af italienske Autobianchi og var baseret på Fiat 500. Den var udstyret med en af de små Fiat motorer - en lille 479 ccm der producerede 15 hk. Den blev dog opgraderet i 1959 til at levere hele 17 hestekræfter og i 1960 blev en cabrioletversion introduceret. 

Modelrækken begrænsede sig dog ikke til den almindelige Bianchina "Berlina" og cabrioleten. Der fandtes i alt seks forskellige modeller der også talte en stationcarmodel "Panoramica", to forskellige varebiler "Furgoncino", og en model udstyret med et stoftag der kunne rulles tilbage "Transformabile".  

Autozam AZ-1

Hvis vi bevæger os væk fra Italien og om på den anden side af kloden til Japan, finder vi også eksempler på bitte små minibiler. Man kommer selvfølgelig ikke uden om den finurlige, lille Autozam AZ-1 der blev produceret af moderselskabet Mazda. 

Motoren, som i øvrigt blev leveret af Suzuki, på denne lille skabning var placeret midt i bilen med en slagvolumen på 657 ccm og desuden en turbo, der tilsammen ydede 64 hk. 

En særlig ting ved den i forvejen sjovt udseende Autozam AZ-1 var mågevingedørene der åbnede op i luften i stedet for at være hængslet på siden af bilen og åbne som normalt. 


© Viggen

Isetta

Isetta er listens mindste bil og blev bygget på licens i en lang række lande, blandt andet Argentina, Spanien, Belgien, Frankrig, Brasilien, England og Tyskland hvor den mest kendte nok er den tyske version, der blev produceret af BMW. I løbet af sin levetid nåede Isetta da også den mest sælgende éncylindrede bil i verden. 

Isettaen havde kun et enkelt sæde og på grund af formen gik den også under kælenavnet "Boblebil". Udover at være formet som en boble, målte den i længden kun sølle 2,29 meter og 1,37 meter i bredden. Lige nok til at rumme en enkelt person og en lille 236 ccm motor med 9,5 hk. 

Har du husket at aktivere dit prøveabonnement på Bil Magasinet? Ellers kan du gøre det lige her!

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...