Morgan Super 3 er navnet på den nye og helt nyudviklede generation af 3-Wheeler – den første model fra mærket, som kom på gaden for 113 år siden.
Målet er at levere open motoring (kørsel under åben himmel) for fornøjelsens skyld i en kulisse af højt humør, mekanisk fornemmelse af, hvordan bilen lyder og opfører sig, og et udseende som intet andet. Den nuværende Morgan 3-Wheeler opleves som en blanding af en gal bil og en stor motorcykel, og sådan skal den nye generation også opfattes.