Pierre Mikael Dehnbostel, 19 år fra Sønderjylland, byttede sin Golf Gti 2010 på papegøjeplader ind for en BMW 520 D fra 2011 i en privat handel. Det skete en tirsdag aften i april. 20 timer senere var han uden bil, da politiet tilbageholdte den, og sendte den til et lokalt BMW-værksted for kontrol.
”Jeg fik bilen aftenen før, så jeg glædede de mig til at være med ved ”Cars’n coffee” i Aarhus. Vi kørte stille og roligt og i kø det meste af vejen, så jeg undrede mig, at da jeg ser en politimand satte efter mig fra en sidevej”, forklarer Pierre, som hurtigt var klar over, at han blev iagttaget af betjenten, men han forstod ikke hvorfor.
Røg ud af udstødningen
”Efter at han havde fulgt mig et stykke tid, blev jeg stoppet. Hans første spørgsmål til mig er, om bilen er lovlig. Det mente jeg ikke den var. Da jeg købte den troede jeg i hvert fald den var lovlig, og den opførte sig også sådan.
Men politimanden mente, at den sendte røg ud af udstødningen, så han bad mig åbne motorrummet og pille det øverste skjold af. Herefter konstaterede han, at motoren var ombygget om, og så meddelte han, at bilen blev tilbageholdt for nærmere undersøgelse hos en autoriseret forhandler, og efter nogen tid blev den hentet på et fejeblad", forklarer Pierre, der er 19 år.
En uge senere ringe betjenten og meddelte, at bilen ikke havde partikelfilter på, og at styreboksen var kodet om, for at bilen kunne køre uden filter, hvorfor styreboksen var beslaglagt. Det var således op til Pierre selv at skaffe en ny styreboks.
I alt 26.500 kr. til værkstedet
”Værkstedet tilbød at sætte den gamle katalysator på, hvis jeg havde den, men den fulgte ikke med bilen og jeg ved ikke hvor den er, så der skulle en ny til plus den nye styreboks hvilket løb op i 24.500 kr.”, fortæller Pierre.
Siden fik værkstedet problemer med bilens uoriginale radio, som ikke ville tale sammen med den nye styreboks. Det kostede yderligere 2.000 kr. og det tog halvanden måned, før Pierre fik sin bil igen.