© bilmagasinet.dk

11 måneder med faldende nybilsalg

Danskerne køber ikke nye biler for tiden

16. juni 2009 af Jan Lang - BilBasen

Bilsalget faldt i maj med 41 procent sammenlignet med maj 2008. Dermed er det nu 11. måned i træk, at der er blevet solgt færre nye biler, og bilsalget er fortsat hårdt presset af den økonomiske og finansielle krise. 

”Den økonomiske krise presser fortsat bilsalget, og køberne meget afventende. Det er klart, at det er en meget alvorlig situation, der rammer branchen hårdt, men som også går ud over statskassen, der taber milliarder på det faldende salg,” udtaler Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

Den nye Suzuki Alto, der blev lanceret i april, fik en pæn modtagelse af de danske bilkøbere. Således indtog modellen førstepladsen over de mest solgte biler i maj måned. Og det endda med en rigtig stor margin ned til de næste på listen. De officielle salgstal viser nemlig, at der blev solgt 556 Alto’er, hvilket er mere end dobbelt så mange som nr. 2.

Top 10 for personbiler, Maj 2009   
Plac. Mærke/model  Antal Andel
1 SUZUKI ALTO  556 6,5%
2 PEUGEOT 206  226 2,6%
3 PEUGEOT 207  213 2,5%
4 PEUGEOT 107  210 2,4%
5 TOYOTA YARIS  209 2,4%
6 SUZUKI SPLASH  207 2,4%
7 SKODA FABIA  183 2,1%
8 CITROEN C1  176 2,1%
9 PEUGEOT 308  174 2,0%
10 CITROEN C3 PICASSO 173 2,0%

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...