Bentley Beyond Wood
© Bentley

Nu kan du få sten i dit Bentley-interiør

Aluminium, sten eller træ med åbne porer? Bentley moderniserer overfladevalgene i deres kabiner

1. november 2020 af Frederik Hauschildt

Bentley Mulliner står bag

Du læste ikke forkert, og det er ikke en slåfejl: Galaxy Stone er bare én af de over 5.000 unikke interiørkombinationer, du nu kan få hos Bentleys coachbuilding-afdeling Mulliner. 

Overfladen er lavet af et utroligt tyndt stykke ægte sten. Den udskårne finér lægges oven på instrumentbordet og centerkonsollen, så du bibeholder sten-teksturen som en del af kabinen.

Bentley Beyond Wood

Sten kan både være en del af dørsider, centerkonsol og instrumentbord.

© Bentley
Bentley Beyond Wood
© Bentley

Utroligt mange muligheder

Karosserifarve i interiøret?

Pianolak i en lang række farver er også en ny ting, du kan få hos Mulliner. De kan nemlig farve-matche til alle Bentleys nuværende karosserifarver, af hvilke der er 88. 

Karosserifarve i interiøret kan både anses som meget dyrt og moderne, eller håbløst billigt og gammeldags. Så hvis det ikke er dig, kan Mulliner også matche enhver af de gængse læderfarver i Bentleys nuværende interiør.

Bentley Beyond Wood
© Bentley

Open-pore træfinish

Bentley har også et mere rustikt udtryk på hylden: En åben, ulakeret version af de forskellige træoverflader, du allerede nu kan få i Bentley-interiør. Her får du en moderne version af det klassiske lakerede træ. 

Lignende overflader kan blandt andet fås i Volvo, men ikke i den udstrækning, man kan få ved Bentley.

Bentley Beyond Wood


© Bentley

Carbon og aluminium

En anden mulighed, som hiver Bentley i en mere moderne retning, er det, de kalder de 'tekniske' interiør. Her er der mulighed for både aluminium med diamand-overflade, eller kulfibre. Aluminium er naturligvis ægte, og kulfiberstrukturen er forsøgt visuelt forstærket ved hjælp af en bestemt type harpiks.

Bentley Beyond Wood
© Bugatti

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...