elektrisk Bentley EXP 100 GT

Bentley fremviste konceptbilen EXP 100 GT til deres 100 års fødselsdag i 2019. Der er en god chance for, at den kommer til at inspirere Bentley's kommende elbiler.

Elektrisk Bentley vil kunne accelerere så hurtigt, at køreren bliver syg

Bentleys direktør har løftet sløret for teknikken i den første elektriske Bentley, og det er som forventet ekstravagant. Den bliver endda hurtigere end Tesla Model S Plaid.

19. maj 2022 af Gustav Reeh Persson

Bentley vil slå Tesla

Vi er vant til at nye elbiler accelerer 0-100 km/t på ingen tid. Tænk bare på Tesla Model S Plaid der klarer det på 2,1 sek., men Bentley vil have, at skal gå endnu hurtigere. Bentleys direktør Adrian Hallmark har talt med Automotive News Europe om deres kommende elbil. 

Elbilen kommer i 2025 og er en del af deres Five in Five-plan, hvor de præsenterer en ny model hvert år fra 2025 til 2030. Den får helt utrolige 1.400 hk og vil kunne nå 100 km/t på 1,5 sek. Ved siden af deres nuværende Continentel GT, der producerer 650 hk fra en biturbo W12-motor og rammer 100 km/t på på 3,5 sek., er den elektriske helt utroligt hurtig.

elektrisk Bentley EXP 100 GT

Bentley EXP 100GT viser Bentley's tanker om 'Grand touring' i 2035 og er et forsøg på at skabe den ultimative køreoplevelse

Det kan også gå for hurtigt

På trods af af den utrolige acceleration, Bentley lover, vil det ifølge Adrian Hallmark ikke være, hvad der definerer Bentley. Kræfterne skal bruges til ubesværede overhalinger ved hastigheder mellem 50-120 km/t. Med en acceleration på 1,5 sekunder er Bentley nervøs for, at chaufføren bliver dårlig, så bilen bliver udstyret med en funktion, der begrænser accelerationen fra 0-100 km/t til 2,7 sekunder.

Elbilen kommer i 2025 og vil koste i nærheden af 4. millioner. kr. herhjemme. Den bliver den første af fem elbiler fra Bentley.

elektrisk Bentley EXP 100 GT

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...