Vær hilset Audi RS7-R! Den ondeste bil med fire ringe i snuden, vi længe har set

Der bliver produceret 125 eksemplarer af Audi RS7-R, som produceres af tyske ABT. Gør klar til at lære mere om en af de vildeste Audi'er, vi nogensinde har set.

12. april 2020 af Kasper Erling

Den tyske tuner... 

bygger desværre kun 125 styk af RS7-R, men det bliver 125 seriøst brutale biler. ABT Sportlines RS7-R er en vildere udvikling af den RS7, som tunerne allerede har på programmet, skriver boosted.dk.

740 hk og 920 Nm

Det betyder en bil med 140 hk oveni de 600 hk, som Audi RS7 i forvejen har fra fabrikken. Det følges op af 920 Nm – 120 Nm mere, end fabrikken synes er rigeligt fra den 4-liters V8.

Strammere undervogn

Godt nok er RS7 i forvejen firehjulstrukket af Audis berømte quattro-system, men for at få så mange hypper i asfalten tilbyder ABT alligevel at opgradere lidt på sagerne.

Det sker med en strammere gevindundervogn og stivere krængningsstabilisatorer sat op til… Ja, du gættede det: Bilens sport-indstilling.

22" fælge og masser af kulfiber

ABT er så sikre på, at den løsning holder, at de tyske tunere tilbyder to års garanti på alt fra motoroptimeringen til den mere hardcore undervogn.

Garanti er rart. Men det er ikke det eneste, ABT smider med oveni handlen. I ABT-trim står den store Audi nemlig på fuldfede 22″ hjul.

Det hele er selvfølgelig pakket ind i en overflod af kulfiber – Ja tak!

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...