Audi A7 3,0 TDI Biturbo Sportback quattro aut. HOT
Audi A7 3,0 TDI Biturbo Sportback quattro aut. HOT

Tysk stand up på højeste niveau

Audi A7 afleverer punchlines på bestilling. Vildt imponerende - men meget poleret

29. december 2014 af Mikkel Thomsager

Jeg elsker stand up, selv om jeg må indrømme, at det mest er på TV. Efter et par live-oplevelser opdagede jeg, at der, også inden for stand up, er stor kvalitetsforskel, og man bliver ret hurtigt træt af at se på dem, som er ufrivilligt morsomme.

Nogle af de bedste kan til gengæld blive for polerede. Det er næsten som om, de har bestilt klapsalven, inden den kommer.

Jeg er stor fan af Jan Gintberg og Mick Øgendahl, mens Tobias Dybvad og Thomas Warberg hører til den sidste kategori. De er selvsagt dybt professionelle, men det er som om det hele er lidt for indstuderet.

Når man oplever Thomas Warberg på slap line eksempelvis i forbindelse med quizshows på tv, er han faktisk sjovere, end når han fyrer sit eget show af.

Audi A7 3,0 TDI Biturbo Sportback quattro aut. er bilernes Thomas Warberg.

Karrosseriet er elegant, kabinen er Audi-lækker, A7 ligger på vejen med en superbils fasthed og med 320 dieselhestekæfter er der acceleration nok til, at alle punchlines ligger præcis hvor de skal - om jeg så må sige.

Og mangler du en pointe, slår du bare op i kørestilsvælgeren, hvor du frit kan vælge, hvilken motorlyd du vil have i kabinen. Det er et perfekt indstuderet stand up show, som ingen kan andet end føles sig stærkt underholdt af. Men det er som om, klapsalverne er bestilt på forhånd.

Jeg ved godt, at det er unfair at kritisere nogen eller noget for at være for perfekt, men hvis Audi kunne tilføje et stænkt af den attitude, som Jaguar XF har, uden at give slip på al de fine teknik, så ville det være perfekt.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.