Audi Sport Quattro
Audi Sport Quattro

Sport-quattro kom i fire farver, ”Tornadorot”, ”Kopenhagenblau”, Malachitgrün” og ”Alpinweiss”. Finder du en sort, så er der enten tale om en omlakeret model eller også en af de kun to sorte, der blev speciallavet til Ferdinand Piëch, der dengang sad i Audis bestyrelse

© WOLFGANG GROEGER-MEIER/Bil Magasinet

Test: Audi Sport Quattro har alt det bedste fra 80'erne

Tysklands dyreste bil i 1984 er stadig en forrygende turbo-oplevelse. Vi kører den unikke gadeudgave af rallylegenden

5. september 2019 af Jens Peter Lange

Man skulle ikke tro det, men denne lidt undseelige, korte bil var en overgang den dyreste tyske bil, man kunne købe. Audi Sport-quattro. Det var tilbage i 1984, hvor prisskiltet hed 195.000 DM. (ca. 750.000 kr. u/afgift). Og prisen steg året efter til 203.850 DM. En Porsche 911 kostede knap halvdelen. Så den var dyr dengang, og den er dyr i dag.

Hvis du er heldig, kan du købe en af de få, der findes, til et sted mellem 350.000 og 450.000 euro, og det er uden afgift. I kroner og øre taler vi altså om ca. 3 mio. for en over 30 år gammel bil uden nummerplader. Alligevel har vi fået mulighed for at køre et af de 224 eksemplarer, der er bygget. Ja faktisk er denne Sport-quattro én ud af 134; der blev nemlig kun produceret 134 i farven ”Tornadorot”.

Hva´ er det - kabine fra en Audi 100?

Jeg sætter mig ind i den røde bil og er i første omgang lidt skuffet. En af de dyreste biler i 1984 og så ligner den bare en gammel Audi 100. Sikkerhedsselen har problemer med at rulle tilbage, Recaro-sæderne er godt slidte og prøv lige at se rattet. Men her oser af nostalgi. Jeg drejer tændingsnøglen: Fem cylindre, fire ventiler pr. cylinder. Og en K27-turbo fra KKK, der giver et ladetryk på op til to bar. Måske ligner den en gammel Audi, men der er tale om Spitzenklasse teknik fra dengang.

Vaskeægte tysk 80’er-stil. Bemærk spidsen af det fremragende
sportssæde fra Recaro

© WOLFGANG GROEGER-MEIER/Bil Magasinet

Historien begynder med et firehjulstræk

Historien om Audi quattro begyndte i 1980, da Audi præsenterede sin første personbil med permanent firehjulstræk, den af eftertiden omdøbte Ur-quattro. Bilen var oplagt til motorsport og Audi’s eventyr i rally satte i gang kort efter med stor succes. Efter at Audi havde vundet konstruktørernes verdensmesterskab i 1982 og kørernes verdensmesterskab året efter (Hannu Mikkola), begyndte oprustningskampen.

De nye Gruppe B-regler havde udvidet grænserne for, hvad der kunne lade sig gøre, og Peugeot’s 205 Turbo 16 var en hård nød at knække. Rallyudgaven af Audi quattro var sine meritter til trods udviklet på basis af den serieproducerede gadebil. 

Der skulle mere til. I 1983 begyndte Audi derfor at arbejde på en fundamentalt ny bil med flere kræfter og kortere akselafstand. Bilen var 320 mm kortere end en Audi quattro og bageste siderude er praktisk talt helt trekantet. 

For at holde vægten nede, blev bagklappen lavet i glasfiber. Af samme grund bestod kofangeren, taget og motorklappen med de karakteristiske luftindtag af flere lag kulfiber og epoxy. Let og stærkt men også ekstremt kostbart, Audi Sport-quattro var født.

Den 5-cylindrede rækkemotor er lige så ikonisk som currywurst og tyrolerfest. Den fylder mindre end en rækkesekser og er i stand til at yde mere end en 4-cylindret

© WOLFGANG GROEGER-MEIER/Bil Magasinet

Minimum 200 gadebiler

Men for at benytte en bil i Gruppe B skulle den homologeres, hvilket betød, at der skulle bygges mindst 200 biler. På biludstillingen i Frankfurt i efteråret 1983 præsenterede Audi derfor en civil udgave af Sport-quattro, og 14 måneder senere, i december 1984, fik de første kunder deres egen rallybil til gadebrug.

Efter at have sat bilen i gang, går turen først langs den kystvej, der er omtalt i enhver turistbrochure for dem, der besøger Californien. Vejen løber idyllisk langs vandet, men jeg nyder nu hellere lyden fra motoren og fornemmelsen af bilen. 

Udgangspunktet for den specielle alu-motor var Audi’s gennemprøvede blok fra bl.a. Audi 200 Turbo. Dog blev slagvolumenen reduceret fra 2.144 cm3 til 2.133 cm3 for at opfylde kravet om, at Gruppe B-bilernes motorer maks måtte være på tre liter. På biler med turbo anvendte man nemlig en ”turbofaktor” på 1,4, som betød, at bilens slagvolumen blev ganget med 1,4. Altså: 2.133 cm3 x 1,4. Det giver 2.986 cm3. Godkendt.

Audi siger, at bilen yder 306 hk, men det er alment kendt, at dét tal er en underdrivelse. 350 hk er mere reglen end undtagelsen, og i rallybilerne er resultatet 450-500 hk. Komfort er bestemt ikke noget, man er på jagt efter i en Sport-quattro. 

Bilen er bygget til at tage hårnålesving hurtigere, end din vildeste fantasi kan forestille sig, og accelerationen fra 0-100 km/t nås på under fem sek. i denne civile udgave. Teknikeren fra Quattro GmbH, som sidder ved min side, minder mig om, at koblingen er ”ny”, så han vil sætte pris på, hvis jeg ikke vil prøve de vildeste accelerationer. Jo, bare giv den gas ”aber bitte mit Gefühl”. Ved høj fart mærker jeg ulempen ved den korte akselafstand, en lidt urolig opførsel, men Sport-quattro er ikke et motorvejsmissil; den er en landevejsknuser.

Kort akselafstand og turbohvæs

Efter lidt cruising på Highway One drejer vi derfor ind på en lille bjergvej. Styretøjet er meget direkte, som man venter det i en rallybil. Jeg kan kun forstille mig, hvor glade de få købere dengang i 1984 må have været, da de rullede af sted på deres første tur. 


De 15” store - eller skulle jeg sige små - Michelin-dæk har et fast bid i asfalten, og den 5-trins manuelle gearkasse føles som dengang for 26 år siden - korte præcise skift, mens turboladerens wastegate pifter ved hvert gearskifte, som om den lige vil takke for, at den langt om længe igen må gør det, den er bedst til. Her på de små veje med en række snævre sving kommer den korte akselafstand bilen til gode - nemt og hurtig kommer den rundt i svingene.

Før jeg ved af det, har jeg nået toppen. Ivrigt vender jeg bilen, børster tænder, da jeg sætter den i bakgearet, UPS! Bilen vejer 1.375 kg, så hvad der går hurtig op ad bjerget, går kun endnu hurtigere ned igen. Men jeg husker også, at Audi i 1986 helt trak sig fra rally-sporten efter en tragisk ulykke i Portugal, der kostede tre tilskuere livet, så jeg passer godt på bilen. Og mig selv. Der er selvfølgelig ikke kulfiberbremser monteret, men stålskiverne gør nu også deres arbejde yderst fornuftigt.

Efter denne tur er det på tide at vende tilbage til basen, og atter kører jeg på den brede kystvej. I bakspejlet ser jeg den nye hvide arvtager. Lige så unik Sport-quattro var dengang, lige så eksklusiv bliver den ”nye”. Og hvem ved, om 30 år mødes vi måske igen.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...