2019 Audi RS7 Sportback 4,0 TFSI quattro
2019 Audi RS7 Sportback 4,0 TFSI quattro © Automedia

Spionfoto: Audi RS7 får over 600 hk

Automedia fanger en forklædt RS7 Sportback inden verdenspremieren. Få detaljerne her

20. november 2018 af Bil Magasinet


RS7 Sportback er på vej med fire døre, stor bagklap og fire skålformede sportsstole. Vi kender den almindelige A7 fra 2017 som en lillebror til A8 med forrygende design, og hardcoreudgaven RS7 bygger videre på stilen.

RS7 med laserforlygter

Fronten får større og mere spektakulære luftindtag og aerodynamiske ændringer for mere downforce ved høje hastigheder. Adaptive LED-forlygter bliver standard, og laserteknologi til fjernlyset vil kunne tilkøbes.

Fronten får sort bikage-formet gitter i modsætning til den almindelige A7, der har kraftige vandrette bjælker.

2019 Audi RS7 Sportback 4,0 TFSI quattro
2019 Audi RS7 Sportback 4,0 TFSI quattro © Automedia


Sideskørterne er mere sportslige, og 20" alu for og 21" bag er standard.

Ny 4-liters V8 biturbo

Motoren i 2019 RS7 Sportback bliver angiveligt en nyudviklet 4,0-liters V8 med to turboladere, der også skal anvendes i den nye Bentley Continental GT.

Automedia anslår, at motoren vil få helt op til 650 hk I den nye RS7 for at adskille den fra den nuværende model, der har 560 hk og 605 hk med Performance-pakke. Sidstnævnte kører 0-100 km/t på 3,6 sek., så den nye RS7 bliver hurtigere end det.

2019 Audi RS7 Sportback 4,0 TFSI quattro
2019 Audi RS7 Sportback 4,0 TFSI quattro © Automedia


Der går rygter om, at der også kommer en hybridudgave af RS7 Sportback. Den vil få hybriddrivlinen fra Porsche Panamera Turbo S E-Hybrid med op til 700 hk, hvilket vil gøre den til Audi's første performance-opladningshybrid.

Det vil kunne ske med 150 hk fra elmotoren og omkring 550 hk fra V8'eren. Firehjulstræk og 8-trins automatgear bliver standard.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.