Selvkørende Audi har sociale færdigheder

Den selvkørende Audi, der har fået navnet "Jack", har lært at holde afstand på motorvejen og at signalere til andre bilister.

16. maj 2016

Både robotproducenter, teknologigiganter og bilfirmaer eksperimenter i disse år med selvkørende biler. Den største problemstilling er naturligvis sikkerhed og tryghed, for det kan være svært at stole på, at bilen selv kan reagere lige så hurtigt og i alle typer situationer, som mennesker kan. 

Superhjernen i forbindelse med selvkørende biler er den centrale førerassistentstyreenhed (zFAS). Den anvender topmoderne højtlydende processorer til at foretage en realtime-vurdering af signalerne fra alle sensorer og dermed opstille en model af omgivelserne. Den skaber et så præcist billede som muligt af den aktuelle trafiksituation. På den måde kan zFAS beregne forestående manøvrer i forvejen og så at sige kaste et blik ind i fremtiden.

Audi har navngivet deres selvkørende bil "Jack", og dele af systemet findes allerede i deres A4 og Q7 modeller. Jack har, uden fører, gennemført bjergracerbanen "Pikes Peak" i Rocky Mountains, og på racerbanen i Hockenheim kørte en selvkørende Audi RS 7 Sportback i efteråret 2014 rundt på banen og udfordrede grænserne for det fysisk mulige. Siden da har Audi også vist de næste skridt inden for selvkørende biler på offentlige veje, eksempelvis under almindelige trafikbetingelser på motorveje i USA, fra vestkysten til Las Vegas.

Fremtiden er opkoblet

Bilerne og infrastrukturen vil i fremtiden kommunikere mere intensivt med hinanden – det gælder også, og måske især, for selvkørende biler. En vigtig forudsætning i den forbindelse er de fælles informationsinterfaces, der gør det muligt at udnytte fordelene ved selvkørende biler på motorvejene endnu bedre.

Det digitale testområde, som det tyske ministerium for trafik og digital infrastruktur har udvalgt på motorvej A9, byder på ideelle forudsætninger for at vurdere og videreudvikle fremtidige funktioner og koncepter i et samarbejde mellem repræsentanter for fristaten Bayern, bilindustrien og IT-branchen. Her kan mærket med de fire ringe endnu en gang teste mulighederne med Car-to-X-kommunikation – under virkelige trafikforhold og i realtime.

Informationer fra omskiftelige vejskilte overføres eksempelvis i fremtiden digitalt til bilen, hvilket bidrager til at fremme flowet i trafikken. Desuden definerer og tester Audi sammen med IT-partnere elementer af den fremtidige 5G-kommunikationsstandard. Car-to-X-kommunikationen gør det muligt for selvkørende biler straks at udnytte nødsporet, når dette tillades midlertidigt.

Og Car-to-Car-kommunikationen mellem biler, der kører på samme strækninger, går et skridt videre: Der kan realtime-rapporteres om farlige steder og ulykker, så de selvkørende bilers hastighed tilpasses automatisk til den potentielle fare.

Infrastrukturen det pågældende sted har særligt stor betydning for selvkørende biler på motorvejene. Foruden sensorerne i bilen sørger signaler fra omgivelserne for, at bilerne kan forudsige situationer præcist. Partnerne i det digitale testområde A9 tester fx den indvendige tilstand og den forandrede materialestruktur på refleksstolperne langs vejen. De skal også reflekteres af bilernes radarsensorer på større afstand. Desuden undersøger deltagere i testområdet specielle vejskilte, der skal gøre det muligt for testbilerne at gennemføre en særdeles præcis positionering af bilens placering inden for forskellige typer vejstriber.

Trafikkens kompleksitet stiger markant for de fleste kunder på strækningen fra motorvejsafkørslen til byområderne. Denne såkaldte "First Mile" tester og udvikler Audi i endnu et testområde i nærheden af den nye motorvejsafkørsel Ingolstadt-Süd. Fra 2017 vil der i samarbejde med byen Ingolstadt blive testet både konstruktionsmæssige forhold som fx forskellige typer kantsten og tekniske løsninger som fx sensorer i vejkryds. Selvkørende testbiler fra Audi er allerede med ved udarbejdelsen af den nye infrastruktur. Testen starter i 2018.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...