Automedia Audi Q6 e-tron spionbilleder kamuflage
© Automedia

Ny Audi taber tøjet - få et smugkig!

Audi Q4 e-tron er hurtigt blevet en eftertragtet bil i Danmark, og nu ser det ud som om, storebroen er på vej - se de første billeder her

25. december 2022 af Patrick Boje Jensen og Frederik Hauschildt

Mød Audi Q6 e-tron

Vores tyske partnermedie, Automedia, har skudt en serie billeder af en helt ny Audi Q6 e-tron. Billederne er taget foran Audi's udviklingscenter i Sverige, og viser en kamufleret SUV, der ifølge Automedia er i en størrelsesorden, der passer mellem Q4 e-tron og Audi's største elbil, e-tron.

Den nye tilføjelse til e-tron-familien er bliver bygget på den såkaldte PPE-platform, der i øjeblikket udvikles i samarbejde med Porsche, hvor platformen skal danne grund for den elektriske Porsche Macan.

Automedia har desuden fanget et billede fra et Audi-udviklingscenter i Tyskland, hvor Audi Q6 e-tron smider kamuflagen, så man tydeligt kan se fronten, der blandt andet får split-forlygter.

Se billedet herunder:

© Automedia

Audi Q6 e-tron lader med 350 kW

PPE-platformen er en videreudvikling af J1-platformen, der danner bund for Porsche Taycan og Audi e-tron GT, og det forventes, at opladning vil kunne foregå med op til 350 kW. Rækkevidden bliver formentlig over 500 km.

Audi Q6 e-tron bliver på størrelse med Audi Q5, men det vides endnu ikke, om den kommer til at erstatte Q5, der både fås med diesel, benzin og hybrid-teknologi.

Audi har desuden præsenteret et næsten produktionsklart koncept, der skal vise, hvordan den kommende A6 Avant kommer til at se ud - og den er flot!

© Automedia

Hvornår lander Q6 e-tron?

Præcist hvornår Q6 e-tron officielt fremvises er endnu usikkert. I Audi's store plan for udfoldningen af PPE-platformen står kun, at Q6 e-tron lanceres i løbet af 2022.

Automedia hævder dog, at Audi lancerer Q6 e-tron en rum tid efter Porsche's elektriske Macan. Systemet vil sandsynligvis fungere på samme måde som med Porsche Taycan og Audi e-tron GT.

Læs også: Test og gennemgang af ny Audi Q8 e-Tron.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...