Audi Q4 E-Tron test priser

Q4 e-tron fås i tre forskellige effekttrin. Svageste variant har 170 hk, den mellemste stiller med 204 hk, mens den kraftigste variant har 299 hk og firehjulstræk.

© Søren Juul

Audi Q4 e-tron: Her er alt, hvad du skal vide

Det er ikke underligt, at landets Audi-forhandlere bliver lagt ned af en stor efterspørgsel på Q4. Man har aldrig fået mere Audi for pengene. Læs testen af Audi Q4 e-tron herunder, find de danske priser og meget mere.

22. januar 2023 af Mathias Brandt og Frederik Hauschildt

Test af Audi Q4 e-tron

Audi Q4 e-tron er uden sammenligning den vigtigste bil for Audi i rigtig mange år. At dømme ud fra blikket i øjnene på Audi-sælgeren, der udleverede nøglerne til ugens testbil, kunne jeg være bange for, at han bliver ramt af et akut stresstilfælde.

De er lagt ned af efterspørgsel. Uden at skulle lyde bagklog, så krævede det ikke megen indsigt at regne ud, at situationen ville ende sådan.

Jeg tror, jeg taler på mange VW-kunders vegne, når jeg siger, at Audi altid har været noget, man stræbte efter, men på grund af prisen beholder man sin velkørende Passat.   

Audi Q4 er en anelse dyrere end VW ID.4

Med introduktionen af Q4 e-tron har man fjernet det meste af den priskløft, der var mellem Volkswagen og Audi. Et hurtigt kig på prislisten afslører, at man skal betale 394.995 kr. for en VW ID.4 med en 204 hestes elmotor og 77 kW-batteri. En tilsvarende Q4 med præcis samme motor og batteri starter ved 424.990 kr.

Vil man have udstyr i Q4, der svarer til det, man finder i en ID.4 Pro, skal man vælge Attitude-udstyrsniveau. Her starter prisen ved 439.990 kr.

Guide: 7 tips til billig opladning

Audi Q4 E-Tron test priser

Man behøver ikke benytte startknappen, når man har komfortnøgle. Her starter bilen automatisk, når man sætter sig ind. 

© Søren Juul

Vil du se en test af Q4's søsterbil, Skoda Enyaq? Så kan du se den her:

Hvordan er kabinen i Audi Q4?

Jeg har været bag rattet af trillingerne Skoda Enyaq, VW ID.4 og selvfølgelig Audi Q4 e-tron. Kigger man på køre- og komfortoplevelsen, minder de tre biler meget om hinanden. Den største forskel opleves på, hvilke hjul man har monteret. Derudover er et fællestræk en meget velafstemt undervogn, der formår at forene en komfortabel kørestil med en opsætning, der også kan håndtere de over to ton på en snoet landevej.

Der hvor de tre modeller for alvor skiller sig ud, er oplevelsen i kabinen. Her er det tydeligt, at man har haft hvert sit design-team.

Personligt synes jeg, at Audi er dem, der har løst det med betjeningen af infotainment bedst. Fuldkommen ligesom Audi e-tron GT er det et miks mellem en trykfølsom skærm og fysiske knapper.

På billeder kan det “firkantede” rat se lidt aparte ud, men den alternative udformning fungerer rigtig godt i hverdagen. 

Audi Q4: Hvad er dommen?

I vanlig Audi-stil kan man hurtigt sende prisen i vejret, når der sættes krydser på ekstraudstyrslisten. Testbilen er proppet med udstyr for 97.098 kr.

Dyreste punkt på listen er Technology Select-pakken til 32.750 kr., der blandt andet inkluderer nøglefri betjening, Navigation Pro, headup-display og Matrix-LED-forlygter.

Til trods for prisen vil jeg klart anbefale dette tilvalg. Q4 kan også udstyres med udfoldeligt anhængertræk til 8.500 kr. Krogen må trække 1.000 kg i denne variant. Vælger man den firehjulstrukne variant med 299 hk, må den trække 1.200 kg.

Efter en uge bag rattet af denne Q4 e-tron forstår jeg endnu bedre, hvorfor Audi er lagt ned af efterspørgsel. Du skal ikke kun vælge Q4 fremfor Enyaq og ID.4 på grund af, at det er en Audi. Du skal vælge en Q4, fordi der er flere løsninger, der fungerer bedre end i ID.4 og Enyaq.

Læs også: De mest interessante elbiler på markedet

Vi synes

Prisforskellen mellem Q4 og VW ID.4 kan man godt retfærdiggøre.

Har du husket at aktivere dit prøveabonnement på Bil Magasinet? Læs mere her!

Audi Q4 E-Tron test priser

Lad dig ikke skræmme væk af det “firkantede” rat. Det fungerer godt i hverdagen og ligger godt i hånden.

© Søren Juul
Audi Q4 E-Tron test priser

Pladsen på bagsædet er rigtig god. Det er et fællestræk for alle tre modeller, ID.4, Enyaq og denne Q4 e-tron.

© Søren Juul

Audi Q4 e-tron 40 Attitude

  • Frapris: 439.990 kr.
  • Pris (testbil): 497.088 kr. (2021)
  • Årlig afgift: 660 kr.
  • Ydelse: 204 hk og 310 Nm
  • Topfart: 160 km/t
  • 0-100 km/t: 8,5 sek.
  • Rækkevidde på el for den testede bil: 482 km
  • Maks. ladekapacitet: 125 kW
  • Mål: 459/187/163 cm L/B/H
  • Vægt: 2.125 kg
  • Last: 515 kg
  • Påhæng på anhængertræk: 1.000 kg
  • Bagagerumsplads: 520-1.490 liter

Danske priser på Audi Q4 e-tron 2023

Audi Q4
  • Audi Q4 e-tron 40: 204 hk, rækkevidde 509 km, max ladekapacitet 125 kW, årlig afgift 330 kr. - Pris fra 424.990 kr. (439.990 kr. med Attitude-pakke)

Audi Q4 Attitude

  • Audi Q4 e-tron 45 Quattro Attitude: 265 hk, rækkevidde 480 km, max ladekapacitet 125 kW, årlig afgift 330 kr. - Pris fra 507.990 kr.
  • Audi Q4 e-tron 50 Quattro Attitude: 299 hk, rækkevidde 481 km, max ladekapacitet 125 kW, årlig afgift 330 kr. - Pris fra 541.990 kr.

Audi Q4 e-tron Sportsback Attitude

  • Audi Q4 e-tron 40 Attitude: 204 hk, rækkevidde 519 km, max ladekapacitet 125 kW, årlig afgift 330 kr. - Pris fra 459.990 kr.
  • Audi Q4 e-tron 45 Quattro Attitude: 265 hk, rækkevidde 457 km, max ladekapacitet 125 kW, årlig afgift 330 kr. - Pris fra 532.990 kr.
  • Audi Q4 e-tron 50 Quattro Sportsback Attitude: 299 hk, rækkevidde 488 km, max ladekapacitet 125 kW, årlig afgift 330 kr. - Pris fra 566.990 kr.

Her er 4 ting, du skal vide om Audi Q4 e-tron

1 | Den ligner sig selv 

Allerede da Audi Q4 debuterede som konceptbil i sommeren 2020, var vi blæst bagover. Bilen havde med simple, men definerede linjer, fundet en ven i redaktionsmedlem Steen Bachmann, der beskrev konceptbilen som 'en sexet elbil'. Selv dengang var det tydeligt, at bilen designmæssigt havde meget lidt til fælles med VW's ID.-serie.

Efter at have besøgt Neustadt i Holstein for at køre bilen for første gang, må jeg sige, at jeg er overrasket. Jeg står overfor en Q4 e-tron Sportback, der lige så godt kunne have været den konceptbil, Audi fremviste sidste år, men det er det ikke. Det her er produktionsbilen.

Audi Q4 E-Tron test priser

Audi Q4 e-tron fås også med en coupé-lignende taglinje - så tilføjer Audi et "Sportback" til navnet.

© Audi

2 | Audi Q4 er billig

Audi Q4 e-tron overraskede endnu en gang, da vi så priserne for første gang. 364.900 kr. køber dig en elbil med baghjulstræk, 170 hk og 330 km på batteriet. Vil du have et større batteri, 204 hk og udstyrspakken Attitude, løber bilen op over 400.000 kr. Så har du også adaptiv fartpilot, bakkamera og en elektrisk bagklap.

Audi Q4 e-tron udbydes i tre grundvarianter, hvoraf den sidste er udstyret med firehjulstræk med to elmotorer, 299 hk og Attitude-trim som standard. I de øvrige varianter koster Attitude-pakken 15.000 kr.

Læs også: Test og gennemgang af ny Audi Q8 e-Tron.

3 | Audi Q4 med Quattro

Audi er baseret på samme MEB-platform, der også ligger til grund for VW ID.4 & ID.3, Skoda Enyaq og Cupra Born.  Q4 kan fås med firehjulstræk i motorversionerne 45 og 50. I den største version tilhører 102 af hestekræfterne forakslen, og 204 skubber på bagakslen. Systemydelsen er op til 299 hk, og bilen bruger kun fra forakslen, når der er brug for dette. Det vurderer systemet der er, når den fulde ydelse skal opnås, eller når bilen mangler greb på nogle af hjulene.

Audi Q4 E-Tron test priser

Bil Magasinet var første gang bag rattet af en Q4 e-tron i maj 2021. Sidenhen har vi kørt bilen på danske veje - det er den test, du kan læse øverst.

© Tobias Sagmeister

4 | Audi Q4 med gadgets

Er der luft i budgettet efter motorvalg og Attitude-pakke, kan Audi udstyres med yderligere gadgets, som hjælper i hverdagen. Blandt andet Audi's Augmented Reality heads-up-display, som er en del af en navigationspakke til omkring 28.000 kr., er en interessant tilføjelse.

Systemet minder om det i VW ID.4, men Audi har udviklet det fra bunden, og gjort det endnu mere interaktivt. Se i videoen nedenfor, hvordan afstanden til forankørende illustreres med en linje, der følger vejens forløb.

Læs også: Hvor mange elbiler er der i Danmark?

Andre elbiler?

Leder du efter elbil, men er Audi Q4 e-tron ikke den rigtige for dig? Så anbefaler vi, at du kigger på:


Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...