Kongehusets biler på auktion: Nu kan du få fingrene i Prinsesse Dianas cabriolet

Hvis du vil have fingrene i en vaske ægte Prinsesse-Audi eller en majestætiske Bentley med dronningesved på sæderne, så har du chancen nu.

9. oktober 2016 af Mathias Brandt

Det bristiske auktionshus Silverstone Auctions udbyder snart en stribe af 12 biler, fra en samler. Fælles for bilerne er, at de alle har tilhørt royale, statsoverhoveder eller kendte.

To af de mest interessante er en Audi Cabriolet, som har tilhørt Prinsesse Diana samt en Bentley Mulsanne, der har fragte Dronning Elisabeth rundt på statsbesøg i Storbritanien. 

Har du godt en halv million, der brænder i lommen, så kunne det være, at du skulle investere i Prinsesse Dianas Audi Cabriolet. Silverstone Auctions vurderer den i hvert fald til et sted mellem 50- og 60.000 pund.

For den sjat penge får du en 2,3-liters 5-cylindret Audi Cabriolet i farven Gomera Peal fra 1994. I den tid Prinsesse Diana havde bilen, kørte hun godt 6.000 km i bilen med sine to sønner Prins William og Harry som passagerer. 

Bentley Mulsanne

Dronning Elisabeths aflagte Bentley Mulsanne kommer ligeledes på auktionen.

Her skal pengepungen nok have en lidt anden størrelse - bilen er nemlig vurderet til 215- 235.000 pund – eller hvad der svarer til lige i underkanten af to millioner kroner. 

Men så får du altså også en bil, som i sin tid blev skræddersyet efter Dronningens ønsker og er skudsikker. 

Derudover har den punktérfrie dæk og blå blink gemt kølergrillen. 

Celebre modeller

Vil du hellere have fingrene i Elton Johns gamle Rolls Royce Phantom eller en Fiat 500L fra 1972, som David Cameron gav sin kone i fødselsdagsgave, er det også på denne auktion. 

Hele auktionen løber fra d. 12. til d. 13. november.  

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...