Færre motorer, billigere Audi
Audi mener ikke, at der har været godt nok salg i A1 i Danmark. Bilen er bygget på MQB-A0-platformen, som den deler med blandt andre VW T-Cross, VW Polo og Seat Arona. Ingen af førnævnte biler har den eftertragtede PHEV-drivline, som i øjeblikket trækker mange kunder til salgslokalerne, fordi de nye afgifter gør hybridbilerne til et godt køb.
Alligevel har Audi valgt at sænke prisen på den lille bil som vi anmeldte, da den først kom frem. Dengang konstaterede vi, at bilen var eksklusiv og velkørende, men at prisen også fulgte. Men nu er fraprisen på Audi A1 sænket med 35.000 kr., og det giver et nyt incitament til at tage et kig, hvis du er på jagt efter en eksklusiv minibil.
En del af motorkataloget er også blevet sløjfet. Nu fås Audi A1 udelukkende med to motorer: En trecylindret turbomotor med 110 hk medfølger 30 TFSi-varianten, og en firecylindret turbomotor med cylinderfrakobling, der yder 150 hk, er fremdrift til 35 TFSi-varianten.
Priser på Audi A1 Sportback
Model Pris - Nedslag
Audi A1 30 TFSI
- Indstigningsmodel 239.990 kr. - 34.324 kr.
- Advanced 244.990 kr. - 50.898 kr.
- Advanced S-Tronic 264.990 kr. - 58.919 kr.
- S-Line S-Tronic 297.990 kr. - 14.735 kr.
Audi A1 35 TFSI
- Advanced S-Tronic 329.990 kr. - 45.437 kr.
- S-Line S-Tronic 344.990 kr. - 53.200 kr.
