På jagt efter en sjælden Audi? Der blev kun produceret 97 styk af S6 Plus!?!

Audi S6 Plus er en af de mest sjældne Audi'er, der nogensinde har været i produktion. Og nu er en af dem kommet til salg. Find ud af, hvad den er værd i dag lige hér!

31. maj 2020 af Martin Poorhamidi, boosted.dk

Skal du have en rigtig sjældenhed i garagen... 

... skal du kigge efter en helt særlig udgave af Audis første S6. Okay, der findes lidt mere end 97 eksemplarer af Audi C4-generationen som S6 Plus. Fabrikken i Ingolstadt byggede nemlig 952 S6 Plus i alt, skriver boosted.dk.

Men størstedelen (855 styk) er stationcars – eller Avant som Audi kalder dem. Men der findes altså også de 97 sedan-modeller.

4,2 liters V8 i Audi S6 Plus

Både Avant og sedan’erne skiller sig dog ud på mere end bare det stærkt begrænset antal. For da produktionen af den første S6 lakkede mod enden i juni 1996, skiftede Audi ud i S6’erens motorprogram.

I stedet for den 2,2-liters rækkefemmer, som bilen blev født med i 1994, lagde Audi-folkene den 4,2-liters V8, som senere skulle finde vej ned i S8, ned mellem forhjulene på bilen.

0-100 km/t på 5,6 sekunder

Det betyder en 32 ventilers maskine, der er god for 326 hestekræfter og 400 Nm. Hvilket skyder bilen fra 0-100 km/t på 5,6 sekunder (5.7 sekunder i Avant’en) – imponerende selv i sidste halvdel af halvfemserende.

Historien om lige denne S6 Plus går for at være lidt af en bytte-bytte købmandsaftale i sin tid. For til gengæld for reklameplads fik den spanske avis El Mundo en af de blot 97 S6-sedaner.

Nogaro-blå Audi S6 Plus

I en rum tid sad avisens øverste chef bag rattet, inden bilen blev solgt videre til markisen af Antella, som fik malet bilen om. Dog i den originale Nogaro-blå, som er kendetegnede for Audis første RS-modeller. Den Porsche-udviklede RS2 var den første bil i den specielle, blå lakering.

Markisen fik også restaureret motoren, og nu står bilen altså foran et endnu et salg hos RM Sothebys. Auktionshuset forventer, at den kan sælges for et sted mellem 40.000 og 60.000 euro.

Det vel at mærke for en bil, som har mere end 214.000 km på tælleren.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...