Audi RS3 Sportback med 367 hk

Audi overgår sig selv med 367 hk i en bil på størrelse med en Golf

22. december 2014 af Bil Magasinet

Audi præsenterer en faceliftet udgave af den brølende RS3 Sportback. Den karftigste serieproducerede 5-cylindrede motor i RS-historien yder 367 hk, og med en 0-100 km/t-tid på 4,3 sek. er den 0,3 sek. hurtigere end forgængeren fra 2011.

"5-cylindrede motorer har en lang tradition hos os", siger Prof. Dr. Ulrich Hackenberg, som er øverste chef for den tekniske udvikling hos AUDI AG. "I 1980'erne gjorde de Audi til det sportslige mærke både inden for motorsporten og i serieproduktionen. I den nye Audi RS 3 Sportback præsenterer vi nu næste udviklingstrin af vores 2,5-liters femcylindrede motor - som den stærkeste serieproducerede motor i den modulopbyggede tværkonstruktion."

Turbomotoren er på 2,5 liter og yder et drejningsmoment på 465 Nm. En 7-trins S tronic dobbeltkoblingsgearkasse, som skifter hurtigere end i forgængeren, overfører kraften til det permanente firehjulstræk quattro. Det arbejder sammen med torque vectoring,d er modviker understyring med at bremse det inderste hjul i sving.

I forhold til Audi A3 Sportback er karrosseriet sænket 25 mm. Forakslens pinollejer, det progressive styretøj, den RS-specifikke sportsundervogn og den adaptive støddæmperregulering Audi magnetic ride (ekstraudstyr) har en RS-specifik opsætning. Som ekstraudstyr monterer Audi bremseskiver af kulfiberkeramik bag 19"-fælgene på forakslen.

Den nye topmodel i A3-familien lander hos forhandlerne til sommer 2015.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...