Audi er klar med monster-SUV'en RS Q8

Byd velkommen til endnu en super-SUV! Audi har netop lanceret den hårdtpumpede RS Q8. Se billederne og få alle detaljerne hér

20. november 2019 af Mathias Brandt
Audi RS Q8

RS6 på stylter

Er du på jagt efter en potent Audi, men synes, at du sidder for lavt i en Audi RS6 Avant, så er løsningen klar - Audi RS Q8!

Den er udstyret med samme 4-liters V8-motor som i RS6 - og Lamborghini Urus for den sags skyld.

Men for at magtforholdet mellem Audi og Lamborghini er intakt, kommer RS Q8 “kun” til at yde 600 hk, mens Urus yder 650 hk og dermed fortsat er indehaver af titlen som verdens hurtigste SUV. 

Vil du hellere have en dieselmotor, så køb en Audi SQ8 - læs mere her 

Audi RS Q8 kan også betegnes som en super-SUV. 0-100 km/t er overstået på 3,8 sekunder og topfarten er vanen tro begrænset til 250 km/t.

Audi RS Q8

RS Q8 kan sende op til 85 pct. af kræfterne til baghjulene

De mange kræfter bliver sendt til asfalten via quattro-firehjulstræk, der trækker med en fordeling på 40/60 til for- og baghjul. Hvis der er brug for det, kan op til 70 pct sendes til forhjulene, mens hele 85 pct. kan sendes til baghjulene. 

Derudover fås et sportsdifferentiale på bagakslen, som sender kræfterne derhen hvor der er brug for det.

Læs alt om den nye Audi RS6 Avant her

Som standard bliver RS Q8 leveret med en adaptiv luftundervogn, der ifølge Audi både skulle kunne bringe bilen kompetent rundt på racerbane og klare det udemærket i terræn - man kan i hvert fald øge frihøjden med 9 cm. 

Til at toppe det hele, kan man også udstyre RS Q8 med aktive krængningsstabilisatorer, der minimerer krængning i sving.

Audi RS Q8

Største standardhjul - nogensinde

RS Q8 leveres standard med 22” hjul - hvilket er den største hjulstørrelse, der nogensinde er levereret som standard på en Audi. Er de ikke store nok, kan man som ekstraudstyr gå op i 23". 

For at sikre optimal bremseevne leveres RS Q8 med et sæt 420 mm stålbremser. Er det ikke nok, kan man som ekstraudstyr få 440 mm keramiske bremser, som vi kender fra Lamborghini Urus.

Kabinen har selvfølgelig også fået en tur, hvilket betyder, at der er en udpræget brug at kulfiber og alcantara for at understøtte den sportslige fornemmelse.

RS Q8 er som mange andre Audi’er udstyret med et mildhybridsystem (MHEV) baseret på et 48-volt primært ledningsnet, der med sin remstartergenerator kan genvinde op til 12 kW strøm til lithium-ion-batteriet. Som et resultat kan den rulle i op til 40 sekunder med motoren slukket ved hastigheder mellem 55 og 160 km/t. Under delvis belastning og ved lave hastigheder har Audi RS Q8 desuden automatisk cylinderfrakobling.

Dansk pris på Audi RS Q8

Der er endnu ikke danske priser på Audi RS Q8, men de tyske er offentliggjort. Her lyder startprisen på 127.000 euro (948.000 kr.). 

Et kvalificeret prisgæt vil være omkring 2.400.000 kr. - hvis det holder stik, så bliver den væsentlig billigere end en f.eks. Porsche Cayenne Coupé Turbo, der “kun” yder 550 hk og koster 2.790.000 kr. Skulle du være i tvivl, så benytter Audi RS Q8 og Porsche Cayenne Turbo samme motor.  

Audi RS Q8

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...