Audi har solgt de særlige biler fra Audi Sport i deres store butik i Gladsaxe nord for København siden 2015 og udvider nu med yderligere to forhandlere.
Det er en stigende efterspørgsel i markedet efter de kraftfulde RS-modeller, der nu også bringer dem til Audi Aarhus og Audi Hørsholm.
”Det er en efterspørgsel, som vi hos Audi i Danmark kun forventer vil stige med lanceringen af Audis første fuldt elektriske RS-model, Audi RS e-tron GT", fortæller Morten Troest, salgschef hos Audi Danmark.
På nuværende tidspunkt er der indregistreret 615 Audi R- og RS-modeller i Danmark.
Salg og service af RS-bilerne
I showroomene hos de tre Audi Sport-forhandlere kan man finde nye og brugte RS-modeller og rådgivere, der er uddannet i RS-porteføljen.
På værkstederne er man klar med specialuddannede teknikere og specialværktøj til at servicere bilerne. En RS-model er noget særligt og kræver særlig pleje på et originalt værksted, der er uddannet til at tage sig kærligt af den, skriver Audi.

Bag om Audi Sport
Audi Sport GmbH er en selvstændig division under AUDI AG, der blev etableret i 1983 og har base i Neckarsulm i Tyskland. Audi Sport står for udviklingen og produktionen af Audis R- og RS-modeller, og hele Audis motorsport program hører også under Audi Sport.
Audi Sport modeller i Danmark:
R8 Coupé
R8 Spyder
RS e-tron GT
RS Q8
RS Q3
RS Q3 Sportback
RS 7 Sportback
RS 6 Avant
RS 5 Sportback
RS 4 Avant
RS 3 Sportback
RS 3 Limousine
