Audi PB18 e-tron R8
© Audi

Lev med det: Den næste Audi R8 bliver elektrisk

RS e-tron GT markerede starten på det elektriske eventyr for Audi - og nu mener Top Gear at have opdaget, at den næste R8 skal være elektrisk

25. december 2021 af Frederik Hauschildt

Den næste R8 bliver helt sikkert elektrisk

"Hvis vi skal bygge en ny form for superbil, så skal den være elektrisk." Sådan lød det ifølge Top Gear fra bossen af Audi's RS-afdeling, Sebastian Grams. "Audi RS følger den helt-elektriske strategi fra hovedmærket."

Men Audi har ikke lyst til at slutte sig til den voksende mængde af el-superbiler, der lover lang over 1,000 hestekræfter. I stedet skal fokus ligge på at holde vægten nede, og få det maksimale ud af relativt få hestekræfter.

"Hvis du bygger en bil, der ikke vejer så meget, så har du ikke brug for 2.000 hk for at have det sjovt på vejen. Der vil altid følge en fysisk begrænsning med høj vægt, selv på en bane. For eksempel, så ville det ikke gøre stor forskel på en racerbane, om du havde 2.000 hk eller 2.500 hk," siger Grams.

Audi PB18 e-tron R8
© Audi

Hvad betyder det for Audi RS?

Audi har nyligt debuteret den nyeste generation af RS3, og den holder standhaftigt fast i en 5-cylindret benzinsluger. Men hvordan vil RS udvikle sig over de næste år? Vi kan kigge på, hvad Porsche har på bedring i øjeblikket.

Blandt en forsigtig entré i Le Mans, så er VAG medlemmer også inde i elektriske discipliner som Formel E og det nye Extreme E. Men måske mest relevant er udviklingen for Audi, der i øjeblikket skubber grænserne for både ydelse og regenerering i det velkendte Dakar Rally, der i den kommende sæson vedtager regler om plug-in hybrider.

Audi RS Q offroad Dakar rally car bil forfra over hop
© Audi

Design for det ukendte

Blandt udfordringerne for ræset, der afvikles under glohede omstændigheder, har været lange distancer og tung modstand fra sandet. Men fordi, at reglerne har medført så mange ændringer fra forrige sæsoner, så er det svært for ingeniørerne at forudse og beregne hvert enkelt parameter. Der er blandt andet sat en minimumsvægt for bilerne, hvilket yderligere besværliggør bevægelse i sandet.

Arbejdet forudsætter en forbedring af regenerative systemer, lagring af strøm og det, at skyde det hele hurtigt ud igen. Alt sammen er ting, der ultimativt vil komme gadebilerne til gode, når teknologien løber ned igennem Audi's motorsportafdeling.

Læs også: Verdens 10 dyreste biler.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...