Er du klar til at få en af de største plugin-hybridbasser på markedet?

Audi lancerer nu sin største Q7 SUV som pluginhybrid, og vi har samlet den fulde prisliste og alle facts, så du selv kan afgøre, om der skal spares op eller ej.

18. maj 2020 af Anders Richter

Audi Q7 bliver den største plugin hybrid

Der er nyt fra Audi-land, som har en dugfrisk model klar fra de grønne hylder. Grøn er måske så meget sagt om en over 2 ton tung SUV, men Audi Q7 55 TFSI e quattro er som navnet antyder en plugin-hybrid, som gerne vil køres af overklassen.

Modellen har netop meldt sin ankomst i Danmark, og vi har priserne klar på Q7 55 TFSI e:

  • Audi Q7 55 TFSI e quattro, pris 994.990 kr. – beskatningspris 914.895 kr.
  • Audi Q7 S-Line 55 TFSI e quattro, pris 1.079.990 kr. – beskatningspris 995.345 kr.
  • Audi Q7 S-Line 60 TFSI e quattro, pris 1.324.990 kr. – beskatningspris 1.229.412 kr.

Op til 700 Nm i Audi Q7 plugin hybrid

Audi Q7 som plugin hybrid kommer både i en 55 TFSI variant med en systemydelse på 381 hk og 600 Nm, men som prislisten også antyder, findes der også en storebror kaldet Q7 60 TFSI e, som har 456 hk og 700 Nm på gader.

Begge varianter er udstyret med den samme benzinmotor på 3,0 liter og seks cylindre, som i sig selv giver 340 hk og 450 Nm. Effekten ud over det stammer altså fra bilens elmotor og batteripakke.

Audi Q7 55 TFSI e kan køre 43 km på el

Batteriet i Audi Q7 55 TFSI e har en kapacitet på 17,3 kWh, hvilket giver den en rækkevidde (på papiret i hvert fald) på 43 km. Når du kører i elektrisk mode, kan du nå en hastighed på op til 135 km/t. 

Hvis du vil læse mere om Audi Q7 i varianterne som ikke er pluginhybrider, så læs vores første test ved at klikke hér! Og husk også at starte dit abonnement på Bil Magasinet i dag ved at klikke hér, så du er sikker på at få de seneste bilnyheder først! 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...