Audi RS E-tron GT 2021

Audi viser ny elbil i barsk RS-variant

Den 4-dørs Audi e-tron GT er på vej i en RS-variant med mere power og større skørter og vinger. Få detaljerne her

8. november 2020 af Gustav Reeh Persson

Den kraftigste Audi til dato!

Audi e-tron GT er søsterbil til Porsche Taycan 4S, og nu er der en endnu hurtigere variant på vej if orm af en RS-variant. Den bliver Audi's modstykke til Porsche Taycan Turbo S og den kraftigste Audi til dato. Den er dog stadig ikke lige så kraftig som Porsche'n.

e-tron GT RS yder op til 637 hestekræfter, hvilket 26 hk mere end Audi R8 Performance, der kører med 5,2-liter V10.sugermotor. Porsche Taycan leverer dog helt op til 761 hk.

Audi RS E-tron GT 2021

Motorer og overboost-funktion

Den firehjulstrukne Audi e-tron GT har to elmotorer, en foran og en bagved. Deres samlede moment er 850 Nm. 

De 637 hk er tilgængelige via en overboost-funktion på samme måde som i Porsche Taycan. Den leverer uden brug af overboost funktionen 591 hk og 850 Nm. Så den bliver rigelig hurtig med en 0-100 km/t på ca. 3 sek. og en elektronisk begrænset topfart på 250 km/t. 

Taycan og e-tron GT deler den samme platform, kaldet J1. Audi og Porsche udviklede køretøjerne sammen. Bilerne er forskellige ved motor, chassis, styring og affjedring. 

Audi RS E-tron GT 2021

Audi kalder det en Grand Tourer, men det er kun en prototype og af den grund er interiøret helt gemt. 

637 hk i en Grand Tourer?! 

Audi gør af den grund meget ud af at adskille den fra Porsche Taycan ved at kalde det en Grand Tourer med en mere komfortabel indstilling. Den bruger luftaffjedring, der kan justere højden baseret på hvilken indstilling, du kører i, om det er Comfort, Sport eller Eco.

e-tron GT har et 94 kWh batteri hvoraf ca. 83,4 kWh er tilgængelige. Det vil ifølge Audi give en rækkevidde på omkring 400 km. 

Det vil være muligt at lade med op til 350 kW, hvilket vil sige 0-80 pct. på ned til 23 minutter. Tyngdepunktet er pga. batterierne lavt, så den er sikkert kompetent i sving.

Audi RS E-tron GT 2021

Danske priser på e-tron GT RS

Vi forventer, at Audi e-tron GT vil komme i løbet af foråret 2021 og at RS-varianten følger i USA til sommer 2021. Den er derfor næppe i Danmark før midt i 2021.

Vi kender endnu ikke prisen, men den kommer nok lægge sig op af Porsche Taycan, som den deler teknik med. Det vil sige at den starter på 1 mio. kr. og RS-varianten på 1,5 mio. kr. 

Hvis du elsker RS-prototypens udsmykning, så er du ikke den eneste. Interessen er så stor at Audi overvejer stærkt at gøre det tilgængelig ved lanceringen i efteråret 2021.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...