Audi SQ2 - lille SUV med store overarme

Audi SQ2 er en lille potent hidsigprop, der har lånt motoren fra Audi S3, så den er klar til at uddele tæsk til BMW X2 og co.

14. december 2018 af Mathias Brandt

Audi SQ2's motor

Motoren i Audi SQ2 er 2-liters TFSI-motoren der yder 300 hk og har et drejningsmoment på 400 Nm. Spurten fra 0-100 km/t er overstået på 4,8 sek., og tophastigheden er begrænset til 250 km/t. Vi kender i øvrigt allerede denne motor fra Audi S3. 

Den firecylindrede TFSI-motor i Audi SQ2 er en omdrejningsvillig motor, som tager op til 6.500 o/min. 

Sætter du bilens køreprogram i 'Dynamic' får den en endnu skarpere respons, og motoren får en mere dyb brummen. Det 4-cylindrede TFSI-motoren vejer kun omkring 150 kg – det er både en fordel for Audi SQ2's samlede vægt og for fordelingen af akseltrykket.

Turboladeren er styret af en hurtigtarbejdende elektrisk overtryksventil, og den opbygger sit ladetryk på maksimalt 1,4 bar. 


Gearkasse og firehjulstræk

Den nye SQ2 fås kun med en 7 trins dobbeltkoblingsgearkasse, som er koblet sammen med det klassiske Quattro-firehjulstræk. Det intelligente firehjulstræk fordeler selv kræfter til det eller de hjul, der har brug for det. Hvis forhjulene mister vejgreb, kan firehjulstrækket i løbet af nogle få millisekunder overføre op til 100 % af kræfterne til bagakslen.

Undervogn sænket 20 mm

Den nye S-variant af Q2 er blevet sænket med 20 mm og er blevet udstyret med sportsundervogn. Det skal sikre mere dynamiske køreegenskaber, som spiller sammen med de 300 hk. Bilen leveres standard med 18” hjul og 19” fås som ekstraudstyr. Du kan selv bestemme om bremsecaliprene skal lakeres røde, eller om du vil beholde dem i sort.


Opdateret inde og ude

Den lille Audi SQ2 har fået et nyt og mere aggressivt udtryk, som skal spille sammen med potente motor. En ny forkofanger, med større luftindtag og en sort kølegrill afskiller den fra en almindelig Audi Q2. Sportssæderne fås med en kombination af alcantara og læder, som sikrer maksimalt greb.

Bilen fås i flere opsigtsvækkende farver: Vegas gul, Ara blå, Daytona grå, floret sølv, glacier hvid, coral orange, mythos sort, quantum grå og ango rød.

Hvornår kommer Audi SQ2 til Danmark?

Den nye Audi SQ2 forventes til Danmark først på året i 2019. De danske priser kendes ikke endnu.

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.