Audi A6 e-tron elbil koncept Shanghai Motor Show 2021
© Audi

Nu kommer Audi A6 som elbil: 700 km opladning på 25 minutter?!

Med over 700 km rækkevidde, 270 kW opladning og 800 Nm under højrefoden spår Audi A6 e-tron Concept en fremtid med en vaskeægte A6 på el

19. april 2021 af Frederik Hauschildt

Audi A6 e-tron Concept

Til Shanghai Motor Show 2021 fremviser Audi for første gang deres Audi A6 e-tron Concept. Bilen debuterer en helt ny platform, men med et gammelt navn og ry. PPE hedder platformen, og den har i A6 e-trons tilfælde en rækkevidde på over 700 km, en ladetid fra 5-80% på 25 minutter og en acceleration, der skubber bilen til 100 km/t på under fire sekunder.

Audi nævner som udgangspunkt, at der maksimalt kan være to elmotorer på PPE. Udgangspunktet er én elmotor på bagakslen, men dette kan udvides med Audis Quattro-system, til også at inkludere forakslen. 

Audi A6 e-tron Concept er med en længde på 496 cm og en bredde på 196 cm marginalt længere og bredere end dens fossilbaserede bror. Til gengæld er den med en højde på 144 cm en smule lavere end A6, og det giver endnu mere gunstige modstandsforhold: Audi A6 e-tron Concept har en vindmodstandskoefficient på bare 0,22 cW.

Audi A6 e-tron elbil koncept Shanghai Motor Show 2021
Audi a6 e-tron concept

kan kaste lysbilleder på jorden, der advarer og underretter den omkringværende trafik.

© Audi

Giver projektørlys en ny mening

Forbrugerversionen af Audi A6 e-tron Concept vil, ligesom konceptbilen, kunne kommunikere med omverdenen med mere end bare båthorn og langt lys. Konceptbilen har nemlig små projektører installeret i hver af bilens fire hjørner, samt én stor i forenden. Det tillader, at bilen kan kaste billeder på jorden omkring den, der kan bruges til at advare cyklister og fodgængere.

Projektøren i forenden er ifølge Audi et underholdningssystem. Her kan projekteres et spil, der kan spilles inde fra bilen. Tanken er, at du kan bruge denne funktion i perioder med ventetid, såsom når bilen skal lade.

Audi A6 e-tron elbil koncept Shanghai Motor Show 2021
A6 e-trons sammenbundne baglygter

bruger mange små dioder, der kan styres individuelt og derved give et personligt udtryk.

© Audi

PPE-platformen i fremtiden

Som nævnt tidligere, så debuterer Audi A6 e-tron Concept Audis nye PPE-platform. PPE står for Premium Platform Electric, og skal være Audis nye go-to platform til luksusbiler på eldrift. Nøgleordet har for Audi været brugbarhed: Selvom platformen er designet til C-segmentet, både SUV og ikke, kan brugen også udvides til både B- og D-segmenterne.

Det er desuden værd at nævne, at Audi er primære ejer af PPE. Modsat Porsches J1-platform, som bruges i e-tron GT, MEB-platformen som bruges i Audi Q4 e-tron og MLB Evo, der bruges i e-tron, så er Audi A6 e-tron altså født og opvokset Audi. Det betyder dog ikke, at Audi ikke kunne forestille sig, at PPE ville finde vej til øvrige VAG-produkter. Audi regner med at lancere debutere de første biler på PPE-platformen i løbet af 2022.

Audi A6 e-tron elbil koncept Shanghai Motor Show 2021
Bagfra ser man

tydeligt, at Audis nye designsprog går igen på A6 e-tron Concept

© Audi

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...