Audi A6 Avant TDI V6 Sepang Blå forende Front forfra stationcar

Audi A6 Avant lægger sig ud

Første test: Er du Audi A6-fan, og står du med et pladsbehov, som sedanen ikke kan opfylde? Voila: Audi A6 Avant.

7. september 2018 af Frederik T. Frey

Hvor?

Den nye Audi-stationcar, A6 Avant, præsenteres omkring Frankfurt og Neckarsulm, hvor Audi A6 produceres, godt 230 km fra Audi’s hovedsæde i Ingolstadt.

Hvad er nyt?

Audi A6 Avant er en fancy måde at betegne stationcar-udgaven af firma/familiebilen, A6 – ligesom Touring er stationcar-udgaverne af BMW’s biler. Stationcar er åbenbart et kedeligt ord. Men heldigvis er der ikke meget kedeligt over A6 Avant – slet ikke når man kigger på designet, der er både elegant og moderne. Audi A6 Avant har et bredt frontparti og lange linjer langs siden, som øjnene kan følge fra snude til hale.
De indvendige dimensioner er naturligvis også vigtige i en stationcar (undskyld, Avant!).

Bagagerummet sluger op til 1.680 liter habengut og 565 liter med alle fem siddepladser i brug. Det holder den fra at være i liga med bl.a. Skoda Octavia Combi og Mercedes E-klasse i stationcar-karrosse, som er en smule mere rummelige. Til gengæld lover Audi, at A6 Avant er meget rummelig i kabinen – f.eks. er der blevet 21 mm mere knæplads ved bagsæderne sammenlignet med den foregående model.

Audi A6 Avant TDI V6 Sepang Blå bagfra bagende bagagerum stationcar

Bagagerummet sluger op til 1.680 liter habengut og 565 liter med alle fem siddepladser i brug.

Hvem er konkurrenterne?

Audi A6 Avant er en rummelig stationcar i klassisk forstand. Det betyder, at andre stationcars fra tilsvarende tyske prestigemærker kan betragtes som konkurrenter. Lige til højrebenet ligger BMW 5-serie Touring og Mercedes E-klasse stationcar. Skal din næste stationcar ikke være fra Tyskland, kan du overveje at kigge på en Jaguar XF Sportbrake som konkurrent til Audi A6 Avant.

Hvornår lanceres den?

Audi A6 Avant er faktisk allerede kørt ud til forhandlerne, og priserne ligger også klar – 622.995 kr. er startprisen for den billigste Audi A6 40 TDI Avant med 204 diesel-hk og 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse. Det eneste vi må vente lidt på, er introduktionen af A6 45 TFSI med 2-liters turbobenzinmotor, 245 hk og 370 Nm – den kommer omkring årsskiftet til både sedan og stationcar...Avant.

Audi A6 Avant TDI V6 Sepang Blå kabine interiør stationcar

Audi A6 40 TDI Avant Sport S-Tronic

Pris 622.995 kr.  

Motor R4, 1.968 cm3, 16V, turbodiesel

Ydelse 204 hk ved 3.750 o/min, 400 Nm ved 1.750 o/min  

Topfart  241 km/t

0-100 km/t 8,3 sek.  

EU-miks 22,2 km/l  

Årlig afgift 3.480 kr.

Mål (L/B/H) 494/189/147 cm  

Vægt/last/påhæng 1.785/545/2.000 kg

Bagagerum 565-1.680 liter  

Dæk 225/55R18

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.