Audi A3

Jo, den ligner sig selv, men vi ku' da godt se os køre Audi A3 – her er de danske priser!

Audi introducerer en helt ny generation af Audi A3 i løbet af foråret, som bliver fjerde generation af den populære hatchback med fire ringe i snuden. De danske priser er klar – dyk ned i prislisten hér!

28. marts 2020 af Christian Birkekvist

Audi A3 Sportback har længe været undervejs, mens vi har måtte vente i længsel på nyt fra den tyske bilproducent. Men nu er den her! Den længe ventede Audi A3 Sportback rammer endelig de danske veje i løbet af foråret og forventningerne er tårnhøje. A3’eren kommer med et højt niveau af sikkerhedsudstyr og nye designlinjer. Vi har skaffet hele prislisten, som du kan undersøge nærmere i bunden af artiklen. 

Det er fjerde generation af Sportback’en, og den kommer med et moderne og sportsligt design, digitaliseret og fuldt opkoblet, samt med en lang række innovationer fra større klasser – eksempelvis inden for infotainment, undervogn og førerassistentsystemer.

Er du interesseret i, hvordan den nye Audi A3 kører, så husk at starte dit abonnement på Bil Magasinet i dag, hvor vi kommer til at køre modellen, som nogle af de første. Tryk hér, og aktivér det i dag!

Audi A3

Op til 150 hk

Til at starte med kan A3’eren fås med motorvarianterne 35 TFSI og 35 TDI S-tronic, der begge yder 150 hk. Motorvarianterne 30 TFSI og 35 TFSI S-tronic kommer senere. 30 TFSI har en ydelse på 110 hk, og 35 TFSI S-tronic leverer ligesom 35 TFSI og 35 TDI S-tronic 150 hk. Audi introducerer andre varianter, herunder Plug-in hybrid, senere på året. 

Sportback’en kommer i en række forskellige designlinjer. Designlinjerne inkluderer Attitude, Prestige og S line. Designlinjen Prestige har andre udvendige designelementer end Attitude og 17” fælge, hvor Attitude har 16”. S line designlinjen har 18” fælge, sportsundervogn og S line design både udvendig og indvendig.

Audi A3

Priser fra 300.000 kr.

Audi A3’eren kommer som standard med masser af sikkerheds- og infotainmentsystemer, for eksempel adaptiv fartpilot, vognbaneassistent, automatisk nødbremse med registrering af fodgængere og cyklister samt LED for- og baglygter. 

Derudover er der også infotainmentsystemer som digitalt cockpit, touchskærm, bluetooth interface, Apple Carplay, trådløs mobilopladning, integreret SIM-kort, automatisk nødopkald og fjernbetjening af bilen via myAudi-appen. 

Priserne starter fra 299.990 kr. for 30 TFSI Attitude og løber op i 404.990 kr. for den noget dyrere 35 TDI S-tronic S-line. De to oplyste udstyrspakker koster 19.995 kr. og 24.995 kr. oveni hatten.

Er du interesseret i, hvordan den nye Audi A3 kører, så husk at starte dit abonnement på Bil Magasinet i dag, hvor vi kommer til at køre modellen, som nogle af de første. Tryk hér, og aktivér det i dag!

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...