James Bond db5 goldfinger no time to die
© Aston Martin

Aston Martin sælger 25 helt nye DB5'ere med maskingeværer og røgslør

Aston Martin har skabt 25 af den originale Aston Martin DB5 fra James Bond med teknologi fra dengang og alt udstyr... inklusiv maskingeværer.

7. november 2021 af Gustav Reeh Persson

James Bonds legendariske DB5  

Aston Martin DB5 var bilstjernen i den tredje James Bond film, "Goldfinger" i 1964. 

Bilen blev så ikonisk, at den også medvirkede i syv senere James bond film, inklusiv den nyeste 'No Time To Die'.

Det er dog ikke en rigtig James Bond-bil uden lidt ekstra udstyr fra Q-afdelingen. I filmene har DB5'eren brugbare gadgets som maskingeværer bag forlygterne, røgslør i udstødningen, skudsikre ruder, vandkanoner, miner ved bagakslen, katapult sæder og vigtigst: Champagne-køleskab. Og alt det har den nu også fået i virkeligheden.

© Aston Martin

Føl dig som James Bond i dag

Aston Martin bygger nu 25 af James Bond's DB5 fra Goldfinger. 

Projektet hedder DB5 Continuation og bilerne er 100% baseret på teknik fra 1966. Men hertil kommer James Bond-udstyret, og det hele fungerer, med undtagelse af katapultsædet. Katapultsædets kontakt på gearstangen åbner kun taget.

Maskingeværerne bag forlygterne skyder dog ikke med skarpt. Du afspiller lyden fra Goldfinger og lyser, så der ingen ingen ammunition. 

Af andet nævneværdigt James Bond udstyr kan nævnes udvidende kofanger, så det bliver en rambuk, og skudsikkert skjold ved bagruden.

Det hele bliver testet af Jay Leno's garage i videoen, som du kan se længere nede.

Få 3 numre af Bil Magasinet for bare 99 kr.! Læs mere her

Sådan ser det ud, når DB5 Continuation fyrer røgsløret af.

© Aston Martin

Du kan selvfølgelig ikke købe DB5

Den koster 3,5 mio. dollars, svarende til 22,3 mio. danske kr. - uden afgift selvfølgelig. Men alle modeller er naturligvis allerede solgt. Så for os dødelige er der kun tilbage at nyde videoen med Jay Leno's grundige test af Aston Martin DB5 med James Bond's udstyr. 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...