Mød Aston Martin Valhalla!
Aston Martin er inde i noget af en stime i øjeblikket. Deres episke Valkyrie med en V12-Cosworth motor på 1.160 hk er snart klar til at ramme gaden, og det er dens lillebror ved navn Valhalla også. Lillebror er dog ikke sådan at kimse af, for den bliver udstyret med en hjemmeudviklet V6-motor med biturbo, KERS-system og over 1.000 hk.
Prototypen til Aston Martin Valhalla var på nylig på en rundtur i Europa, og den kom også forbi Aston Martin's showroom i København. Bil Magasinet var selvfølgelig på pletten, og vi fik decideret gåsehud, da vi fandt ud af, at den bil vi stod foran, faktisk var den, der var blevet brugt til optagelserne i den nye James Bond-film, No Time To Die.
Lær alt om Aston Martin Valhalla i videoen herunder, og husk at abonnere på Bil Magasinets YouTube-kanal. På den måde får du en besked, hver gang der er en ny video parat!
OBS! Artiklen herunder er en nyhedsartikel om motoren i Aston Martin Valhalla fra marts 2020.
Hjertet i Aston Martin's lille hyperbil, Valhalla, bliver en V6 hybrid-motor, som Aston Martin netop har afsløret.
Motoren, som er igang med at blive færdigudviklet på fabrikken i England, har fået kodenavnet TM01, som fejrer en af Aston Martin's berømte ingeniør i 50'erne og 60'erne, Tadek Marek.
Motoren er på 3,0 liter, og er en V6 med biturbo og hybridteknik. Det bliver den første in-house designede motor fra Aston Martin siden 1968.
Hvis du elsker at nørde bilteknik, så husk at aktivere dit abonnement på Bil Magasinet i dag, hvor du hver måned bliver fyldt op på dine tekniske bil-vitaminer. Tryk hér og aktivér dit abonnement i dag!

Systemydelse på 1.000 hk
Valhalla-modellen blev præsenteret på biludstillingen i Genéve i 2019, som en af tre nye hyperbiler fra Aston Martin. Topmodellen bliver den voldsomme Valkyrie med 1.176 hk fra en hybridmotor, der tager udgangspunkt en 6,5-liters V12.
Valhalla, der hurtigt fik tilnavnet ”Son of Valkyrie”, får derimod en 3,0-liters V6, som er udviklet sammen med Formel 1-teamet Red Bull Racing. Drivlinen får angiveligt 1.000 hk.

Se den nye motor i aktion!
Den færdige Aston Martin Valhalla er ikke præsenteret endnu i sin endelige produktionsform. Motoren er dog ved at være færdigudviklet, selv om Aston Martin ikke er meget for at komme med eksakte oplysninger eller tekniske detaljer. Få en forsmag på det vilde maskineri i videoen herunder.
Hvis du elsker at nørde bilteknik, så husk at aktivere dit abonnement på Bil Magasinet i dag, hvor du hver måned bliver fyldt op på dine tekniske bil-vitaminer. Tryk hér og aktivér dit abonnement i dag!